Går du med en eller flere ideer til et klimaprojekt, der omhandler bæredygtig mobilitet, er det muligt at ansøge Miljøpuljen Roskilde.
MiljøpuljenRoskilde er en årlig pulje, som deles ud til projekter, der sætter fokus på klima og miljø.
Tema for Miljøpuljen 2022 er Bæredygtig mobilitet. Ansøgningsfristen er den 3. april 2022.
Lokalt udgangspunkt
For at kunne modtage midler fra Miljøpuljen 2022 er det en forudsætning, at projektet har et lokalt udgangspunkt og kan gennemføres i kraft af initiativtagerens indsats. Det skal være et projekt, der skal føre til konkrete forbedringer af både klima og miljø. Det skal være et projekt, der er til inspiration for andre. Som ansøger skal du have mulighed for at yde ca. 50 % af beløbet. Det kan f.eks. være i form af tid.
Der gives ikke midler til løn og almindelig drift.
Hvad skal din ansøgning indeholde
Din ansøgning skal indeholde følgende for at komme i betragtning:
- Oplysning om ansvarlig kontaktperson
- Beskrivelse af projektets formål og indhold
- Budget indeholdende det ansøgte beløb og egenfinansiering
Det er sekretariatet i By, Kultur og Miljø, der fordeler midlerne, og de enkelte ansøgere vil få besked i maj 2022.
Læs mere på www.roskilde.dk/miljøpulje