I Algade 28F er der netop åbnet en ny fodklinik, der hedder Sundfodterapi, og den nye ejer glad for placeringen.
Det er altid rart at have en aftale et sted, der er nemt at komme til, og sådan er det med Ann Dorde Andersens nye lokaler til den fodklinik, hun netop har åbnet.
Lokalerne ligger i Algade 28 F ud mod gaden, og det er rigtig godt, fordi lokalerne i gadeplan er lette at komme til. Det er en fordel for alle dem, der ikke er så godt gående, fortæller Ann Dorde Andersen til Roskilde Avis.
Hun har de seneste tre år lejet sig ind i en anden fodterapeuts lokaler, men da lokalerne på Algade blev frie, besluttede hun sig for at starte sit eget op. Det er der kommet Sundfodterapi ud af, og hvis du er nysgerrig efter at vide mere, kan du finde hende online på www.sundfodterapi.dk
Der er faktisk to indgange til to lokaler i det lejemål, Ann Dorde Andersen lejer, så hun er på udkig efter en at dele lokalerne med, fortæller hun til avisen – er det måske dig? Så må du kontakte hende og høre nærmere.
Og hvis du skal have ordnet fødder, så ved du altså også, hvor du skal finde hende i fremtiden – i de nye lokaler i Algade.