Et nyt familieforetagende vil i løbet af november overtage lokalerne fra den tidligere restaurant Bella Napoli, og der vil i stedet blive serveret mad fra Eritrea.
I et utal af år er der blevet lavet italiensk mad på restaurant Bella Napoli på Helligkorsvej 4 i Roskilde. Men det er slut nu. Ejeren har ikke længere energien til at fortsætte, men lejer i stedet lokalerne ud til nye kræfter, som gerne vil fortsætte med at drive spisested på adressen.
Det italienske bliver dog skiftet ud med mad fra Eritrea, og det nye navn bliver Momona, der er nationaltræ i Eritrea, skriver Roskilde Ugeavis, der har talt med de nye forpagtere af stedet.
Det er Milka Eyob Indriyas og Tasowu Yemane Gebru, som er nye forpagtere af restauranten, som de kommer til at drive i samarbejde med Milka’s mor og kusine. Det bliver altså en familierestaurant.
Menuen kommer til at bestå af mad fra Eritrea og nabolandet Etiopien, og det bliver krydret mad, som både har noget for dem, der spiser kød, og for vegetarer og veganere.
Den præcis dato for åbningen af det nye spisested er endnu ikke fastsat, men det kommer til at ske i løbet af november.