BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du på jagt efter en spændende ledelsesopgave, hvor du samtidig kan blive en del af et stærkt og kreativt ledelsesteam? Og har du en stærk pædagogisk profil? Er du erfaren leder, eller er du pædagog og er nysgerrig på, om ledelse er noget for dig, så overvej følgende lederstilling i Børnehuset Wiemosen.
Børnehuset Wiemosen er en 0-6 års institution med mange muligheder, en basisgruppe og skønne udefaciliteter. Wiemosen er et børnehus med plads til 20 vuggestuebørn, 30 børnehavebørn og 8 basisgruppebørn.
Wiemosen er et velfungerende hus med høj faglighed, som er ICDP certificeret, der danner grundlag for det pædagogiske arbejde. Vi søger en ny leder, som vil motivere, retningsgive og videreudvikle den pædagogiske praksis i samarbejde med medarbejdere og forældre. Wiemosen er et mangfoldig børnehus, som rummer mange nationaliteter. Det er ligeledes et hus, hvor det tværprofessionelle samarbejde fylder meget, og er vigtigt i dagligdagen for opgavevaretagelsen.
Vi søger en pædagogisk leder, som er tydelig i sin personaleledelse, som kan træffe de nødvendige beslutninger, kan sætte retning, og en person som vil indgå i et velfungerende ledelsesteam.
Vores forventninger til dig som leder i Wiemosen:
Du evner at bevæge dig mellem det pædagogiske arbejde i hverdagen, motiverende personaleledelse, faglig ledelse og strategisk arbejde på institutions og område niveau. Hvor du både er tæt på de ansatte, og samtidig træffer de nødvendige beslutninger.
Du har en klar vision for, hvad en god institution er for børn, personale og forældre, og er god til at holde fast i retningen. Og kan videreudvikle på den gode pædagogiske praksis som allerede eksisterer.
Du skal kunne se dig selv indgå i en hverdag, hvor du er tæt på personale og børn, og sætter den faglige standart.
At du ser det tværprofessionelle arbejde som en ressource.
Har lyst til at stå i spidsen for et hus med en basisgruppe, som samarbejder med de andre basisgrupper og deres ledere i Roskilde Kommune
I Roskilde Kommune har vi områdeledelse, og Børnehuset Wiemosen er en del af område Vest, der består af otte børnehuse.
Du skal kunne se dig selv arbejde i et team, hvor vi b.la. arbejder med mod og tillid, og hvor vi på den ene side løser de opgaver vi skal, og på den anden side hjælper hinanden med lokale udfordringer. Du har lyst til at være aktiv deltagende i videreudviklingen af område Vest lederteam
Ud over en pædagogisk uddannelse prioriterer vi, at vores pædagogiske ledere har en lederuddannelse. Derfor tilbyder vi, at du kan tage en diplomuddannelse i ledelse, hvis ikke du har en lederuddannelse i forvejen.
Vi kan tilbyde:
- Et stærkt ledelsesteam som løser opgaver på tværs af området, og tager ansvar for alle områdets institutioner.
- Et område hvor der ikke er nogen leder, der skal have oplevelsen af at føle sig alene
- Vi arbejder med mentorordning for nye ledere i vores område. Og vi tilpasser et onboarding program til dig.
- En engageret personalegruppe, som er seriøse omkring deres arbejde, som vægter arbejdsmiljø og faglighed højt
- Administrativ hjælp af god kvalitet.
Læs mere om Wiemosen på https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/familie-og-born/dagtilbud/bornehuset-wiemosen/
Generelt:
Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolithttps://roskilde.dk/borger/familie-og-boern/boerne-og-ungepolitik
I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi blandt andet vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd.
Vi opfordrer til, at du besøger Børnehuset Wiemosen før ansøgningsfristen. Kontakt områdeleder Louise Juul Larsen på telefon: 2424 9497 eller pædagogisk leder Karina Aunstrup Frank på 2465 6905
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist 1. marts kl. 9:00.
Ansættelse pr. 1. april. 2024.
Der er to samtalerunder. Første samtale er torsdag d. 7. marts, anden samtale er d. 14. marts. Ansøgere der går videre til anden samtale, vil få udarbejdet en DISC adfærdsprofil.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1a5ee5df)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Wiemosen, Wiemosen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987314