BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Overlæge i Thoraxradiologi til Billeddiagnostisk afdeling i Roskilde
Har du lyst til at prøve noget nyt? Så kan vi tilbyde en spændende ansættelse med god mulighed for indflydelse på din arbejdsdag. Vi er fleksible både med mødetider og hjemmearbejde.
Vi søger en speciallæge i radiologi, gerne med subspeciale i thoraxradiologi, men det er også fint bare at have thoraxradiologi som interesse område. Du skal have lyst til udfordringer og være med til at bygge thoraxradiologien op i Region Sjælland. Vi har et godt samarbejde med lungemedicinsk afdeling, som du skal være med til at udvikle og løfte.
Vi servicerer en stor lungemedicinsk afdeling og har meget alsidige opgaver. Vi holder 2 ugentlige MDT konferencer og en ugentlig konference om interstitielle lungesygdomme. Vi har daglige konferencer med medicinsk afdeling. Vi udreder og kontrollerer patienter fra både primær og sekundær sektoren. Vi er 3 radiologer som laver 10-15 CT-vejledte lungebiopsier om ugen, og har du lyst, kan du indgå i biopsi-teamet.
Vi er en mindre afdeling og derfor arbejder vi tæt sammen i teams'ne og hjælper hinanden. Vi har det godt og hyggeligt kollegaerne imellem. Vi arbejder alle for at holde en høj faglig standart. Vi har god kontakt til de kliniske afdelinger og der er derfor ikke langt fra tanke til handling.
Billeddiagnostisk afdeling består, siden januar 2022, af 6 enheder beliggende rundt om i region Sjælland. Du vil blive ansat i Roskilde, men der vil være tæt samarbejde med de øvrige enheder, specielt Næstved som også har thoraxradiologi.
Afdelingen har udover meget thoraxradiologi, også en stor del af regionens onkoradiologi og uroradiologi. Vi har et stort neuroradiologisk team på afdelingen. På sygehuet er der desuden bl.a. hæmatologi, Kardiologi, gynækologi, pædiatri samt karkirurgi.
På Billeddiagnostisk afdeling i Roskilde er vi omkring 100 ansatte. Vi har 4 MR scannere, 3 CT scanner, UL og 5 konventionelle rum. Vores gamle RIS/PACS udskiftes her i foråret.
Ja, vi har travlt, men vi holder fanen og humøret højt.
Ja, det er lidt langt at cykle til fra København, ca 35 km. Men det tager kun 25 minutter med tog!
Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen kan du ringe til ledende Overlæge Hanne Sandstrøm 47325393
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974760