Er du uddannet pædagog og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Så søger vi dig 15 timer om ugen i Roskilde!
Om opgaven
Vi søger en pædagog til en nysgerrig og social dreng på 8 år. Han bor sammen med sin familie i Roskilde, og han elsker at lege fantasilege, game og er meget nysgerrig på at lære at programmere spil. Han er også meget glad for at komme en tur på legeplads og til steder, hvor han kan kigge på dyr.
Drengen har autisme og ADHD og bliver overstimuleret, når der er mange sanseindtryk på en gang. I de situationer bliver han utryg og frustreret. Vi søger derfor en dygtig pædagog til at støtte drengen 15 timer om ugen. Her laver du aktiviteter sammen med drengen og hjælper med at skabe ro omkring ham fx gennem forudsigelighed i aktiviteterne og en struktur for jeres timer sammen.
Vær opmærksom på, at der er kat i hjemmet.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autisme eller ADHD.
Som menneske er du rolig og god til at skabe en tryg relation. Det er en stor fordel, hvis du er nysgerrig på - og kan se dig selv snakke med om at game og programmere spil.
Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om ugen. Arbejdstiden ligger:
Ca. 2 hverdage om ugen kl. 13.00 – 17.00
Der vil også være nogle timer i weekender.
Familien er fleksibel i forhold til arbejdstiden og du aftaler løbende dine vagter med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127109