Pædagog søges til Børnehuset Knolden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog der brænder for natur, udeliv, leg og sprog, søges til Børnehuset Knolden

Vil du være medskabende til at udvikle den pædagogiske praksis i en institution i rivende udvikling? – vi søger 1 pædagog til vuggestuen, 35 – 37 timer, til besættelse 1.6.24 eller snarest muligt.

Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, som vil være medskaber af en udviklende børnekultur, og har lyst til at videreudvikle på den pædagogiske praksis. Vi vægter udelivet højt og er opmærksomme på de muligheder det foranderlige udemiljø giver os.  

Børnehuset Knolden er et integreret dagtilbud, beliggende i Himmelev, Roskilde, tæt på naturen. Vi har 26 vuggestuebørn fordelt på 2 grupper og 46 børnehavebørn fordelt på 3 grupper.

Vi arbejder fokuseret med relations arbejdet og brænder for udvikling af meningsfulde børnefællesskaber, leg og sprog. Vores børneperspektiv er formet af den anerkendende pædagogik, at forstå hvad barnet tænker, se bag adfærden og forstå meningen.

I Børnehuset Knolden arbejder vi systematisk med Sprogtrappen som pædagogisk redskab. Den hjælper os med at tilrettelægge de bedst mulige læringsmiljøer for børnegruppen, med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone.

Legen og den legende læring har stor betydning og vi giver den plads både hos det enkelte barn og i det store fællesskab. Vi deltager og tager vores rolle som karavanefører alvorligt. Du skal derfor kunne indgå i legen, men også gå på opdagelse i legens betydning for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Børnehuset Knolden er en del af Område Midtøst med 6 andre dagtilbud. Vi samarbejder aktivt sammen med de seks øvrige institutioner i vores område, bl.a. på tværs i læringsgrupper samt forskellige udviklingsprojekter.   

Vi forventer at du

  • Vægter samarbejde, kommunikation, udvikling og trivsel højt
  • Kan lide at opholde dig udendørs og udforske naturen – hele året
  • Har stærke faglige kompetencer, bl.a. som karavanefører i leg og aktivitet
  • Er i stand til at justere dig efter børnegruppen og kan indtage barnets perspektiv
  • Udviser arbejdsglæde, og finder det spændende at skabe udviklende læringsmiljøer for børn, både ude og inde.
  • Kan igangsætte aktiviteter og har fokus på at planlægge og evaluere
  • Vægter forældrepartnerskabet højt og med professionalisme og faglig sikkerhed

Derfor skal du vælge os
I Knolden kan vi tilbyde:

  • En institution i rivende udvikling
  • Et sted, hvor der er fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Kollegaer med godt humør, høj faglighed og med plads til forskellighed  
  • En arbejdsplads med mulighed for at være medskaber af en ny kultur og udvikle på den pædagogiske praksis – faglig udvikling og fælles refleksion
  • Et spændende pædagogisk arbejdsliv, hvor vi vægter leg, nærvær og børneperspektivet højt.

Hvis du vil vide mere
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde og det gode børneliv i Børnehuset Knolden, så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at vide mere om Børnehuset Knolden, er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Christensen på tlf. 2490 6495, eller på e-mail: betinac@roskilde.dk 

Vi opfordrer til en rundvisning inden evt. samtale.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelses sker efter gældende overenskomst
Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest,

Ansøgning
Ansøgning, cv og relevante bilag fremsendes via link

Ansøgningsfrist er d. 24. maj 2024 kl. 13.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende dog senest d. 28. maj 2024 i tidsrummet 10.00 – 15.00   


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=762b77ae)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Knolden, Ravnsholt, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042427

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet