Pædagog søges til indskolingen på Østervangsskolen i Roskilde

dato

Da vi udvider med endnu et spor i indskolingen, har vi en stilling ledig fra d 1/3-2026. Stillingen der er på 37 timer, ønskes besat af en uddannet pædagog, gerne med erfaring i fra skoleverden.

Østervangsskolen har rundet de 570 elever og ca. 75 medarbejdere, hvoraf de 14 er ansat i SFO’en. Skolen er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling, en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik, en gruppeordning for elever med skolevægring, samt en modtageklasseafdeling.

Du vil blive tilknyttet Indskolingen som både har en skoledel og en SFO del. Du vil indgå i 0 klasses årgangsteam. Du vil også sammen med tre faste makkere skulle modtage vores majbørn.

Du vil blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus. Du skal forvente at åbne en dag om ugen og lukke 3 dage om ugen.

Du vil møde en SFO og skole, hvor der er plads til både hoved, krop og hjerte. Vi prioriterer de kreative-innovative og musiske elementer højt og vi ved, at netop vores styrke her er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil. I SFOen arbejder vi værksted orienteret, med en bred vifte af aktiviteter som vi tilbyder vores børn. Fra april og frem til oktober har vi ude SFO, hvor alle SFOens aktiviteter bliver taget udenfor.

En grundsætning på Østervangsskolen er, at ”det skal give mening”. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte ansattes arbejde.

Vi er en byskole i grønne omgivelser – og vi er en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne.

Er du en udviklingsorienteret pædagog, der søger en arbejdsplads, som er kendetegnet ved

  • en høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation,
  • støttende kolleger og ledelse
  • stor rummelighed
  • tæt professionelt samarbejde
  • interesserede børn og forældre
Kan danne stærke relationer til både børn og deres forældre.

… så kan Østervangsskolen meget vel være stedet for dig!

Vi tror på at skole er noget man laver sammen – og at man skal ville børn noget.

Stillingen er ledig fra 1/3-2026 – eller hurtigst muligt derefter.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til Indskolingsleder Esben Buhl på tlf. 2423 0794

Ansøgningsfrist søndag d. 22/2-2026 kl. 23:59
Ansættelsessamtalerne er onsdag d. 26/2-2026 kl. 15-19

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Se mere om skolen på vores hjemmeside http://www.ostervangsskolen.roskilde.dk eller på Facebook.com/Brug Østervangsskolen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e0c89fc-3e0f-4c9f-985a-2e0bab0fa725

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet