Pædagog søges til legende og kreativ hverdag i Roskildes Trylleskoven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og leg med os i vores lille børnehus

Vi er 35 glade og nysgerrige børn i alderen 0-5 år, som rigtig gerne vil have endnu en voksen, der vil lege med os og grine sammen med os. De voksne siger, at vi skal have en pædagog, en med noget faglig ballast, en der kan tage initiativ og følge med når vi får gode ideer, for dem får vi mange af.

Vi er nogle helt fantastiske unikke børn, som er vilde med at blive bekræftet i, at vi kan alt, der er måske bare noget, vi skal øve os på.

I vores hus øver vi os på, at være gode venner, tale ordentligt til og med hinanden og vi kan ikke lide at få skæld ud. Vores hus hedder Trylleskoven og vi har en vuggestue og en børnehave og nogle gange har vi måske en mellemgruppe. Både voksne og børn er gode til at prøve ting af og se om det virker, nogle gange lykkes det og andre gange prøver vi bare noget andet.

Hvis du starter hos os vil du få plads i vuggestuen, sammen med 2 andre pædagoger og 1 pædagogmedhjælper, men fordi vi er et lille hus hjælper vi hinanden, både børn og voksne. Så ofte er du sammen med dem i børnehaven, som er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Du kan få lov til at være her 32-37 timer

Vi kan tilbyde fantastiske børn, kollegaer og forældre, fleksibilitet der går begge veje, mulighed for at prøve nye ting af, ansvar og grin. Du får mulighed for, at komme til et hus, hvor vi skal drøfte værdier og holdninger og lære hinanden bedre at kende, for vi har ikke været sammen så længe.

Måske er du god til sprog, musik, krammere, stå på hovedet eller noget helt syvende, bare du er fagligt velfunderet, så er du velkommen til at søge til vores fantastiske børnehus.

Roskilde Kommune er ambitiøs, også når det gælder børn. Vi er kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner.

Institutionen er en del af Område Nordøst, som også rummer børnehusene Veddelev, Egegården, Frejas Have, Elverhøj, Storkereden, Hyldekær, Børnehaven Brumbassen.

Kom gerne forbi og hils på. Ring og aftal en tid hos pædagogisk leder Rikke på 2013 8174

Ansøgningsfrist. 7. november kl.12. Samtaler d.11. november

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer, samt straffe- og børneattest inden ansættelse kan ske.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d424827d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Trylleskoven, Dyssevej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135834

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet