Pædagog til børnehaven i Børnehuset ABC

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde i et børnehus, hvor du får en stor grad af frihed til selv at planlægge de pædagogiske aktiviteter og hvor der gives plads til udviklende arbejde? Så søg job hos os.

Du får mulighed for fagligt udviklende arbejde. Det mærker du ved, at der er fokus på at give plads til teoretisk arbejde som sprogtrappen, sprogvurderinger mm.

Som pædagog i Børnehuset ABC, vil du opleve en stor grad af frihed i dit daglige arbejde. Der er nemlig tillid til, at du selv sammen med dine kollegaer tilrettelægger pædagogiske aktiviteter. Vi værdsætter fordybelse med børnene, og prioriterer at kunne skabe aktiviteter i mindre grupper.

Vi arbejder med tydelig struktur i hverdagen for at dagen er gennemskuelig for børnene. I børnehaven er vi startet op med håndholdte piktogrammer, som vi bruger dagen igennem med stor glæde for børnene.

Vi vægter faglig tid sammen højt, hvor der er plads til nytænkning, videreudvikling af pædagogiske tiltag og mulighed for sammen at sætte rammerne for hverdagen. For tiden arbejder vi internt med vores nye samarbejdsaftale, hvor vi har fokus på den enkeltes trivsel og vores fælles arbejdsmiljø. 

Vi håber at høre fra dig, der: 

  • Er uddannet pædagog 
  • Kan indtænke børneperspektivet i de pædagogiske aktiviteter
  • Finder glæde i at være i øjenhøjde med børn og sætte ord på alt
  • Bruge sprogarbejdet i en stor del af hverdagen
  • Kunne arbejde ud fra den pædagogiske læreplan

Du bliver en del af en arbejdsplads med et engagement, der kan mærkes og smitter positivt af på institutionens børn og voksne. Det mærker du ved, at dine skønne kolleger bruger deres oprigtige nysgerrighed, til at understøtte børn i deres udvikling og sprog.

Din kommende arbejdsplads består af 2 huse. Vuggestuen rummer 36 børn og børnehaven 49 børn.  Vi har en dejlig stor legeplads, hvor børn og voksne kan fordybe sig i udelivet samt et fantastisk nærområde.

Du bliver taget godt imod og stuen er klar til at hjælpe dig trygt ind i hverdagens opgaver. Du vil derudover komme til 4 interne onboarding-møder med din leder det første år. Du vil blive en del af en personalegruppe på 18 medarbejdere, hvor vi er en god blanding af medarbejdere, som har mange års erfaring og forholdsvis nyuddannede. Vi har også ofte PAU studerende, som kan give nye input. Personalegruppen matcher hinanden godt og du bliver en del af en faglig dygtig og engageret gruppe, som har børneperspektivet og trivsel for øje. 

Børnehuset ABC er en del af Klynge G som også består af børnehuset Universet, Solhøj og Satellitten. Vi har tæt samarbejde og har planlagte besøg hos hinanden som er organiseret af vores faglige fyrtårne. 

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller har lyst til at komme forbi, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carina Bonefeld Olsen på tlf. 23 36 31 81. 

Ansøgningsfristen er den 28. juni, og vi holder løbende samtaler.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men fortæl os om din motivation for at arbejde med børn og vedlæg et CV med det relevante for jobbet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem. 

Praktiske oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen med ansættelse den 7. August 2023.

Det ledige job er i børnehaven pt. men du ansættes i hele børnehuset og skal også have interesse i vuggestuen. Vores børnehave består af 3 stuer hvor du vil være en del af det team som har de 3-4 årige. 

Vi ser frem til at høre fra dig😊  

Se mere om, hvordan du kan Være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup Kommune.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Charlottegårdsvej 3 B, 2640 Hedehusene

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/paedagog-til-bornehaven-i-bornehuset-abc/t7d0am/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853082

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet