Pædagog til Børnehuset Bikuben i Roskilde - arbejdet med vuggestuebørn i fokus

dato

Vi søger en dygtig, uddannet pædagog til Kornblomsten. Du skal have lyst til og mod på at arbejde med vuggestuebørn, en mangfoldig børnegruppe og være en del af et stort spændende hus.

Børnehuset Bikuben er et forholdsvis nyt, stort børnehus, der ligger på en dejlig grund centralt i Roskilde med stationen lige i nærheden. Vores mål er at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, organiseret i små og meningsfulde fællesskaber for børnene, skabt af nærværende og relationskompetente voksne.

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring som pædagog er ikke det vigtigste, men du er vild med at arbejde med vuggestuebørn og du ønsker et arbejdsfællesskab med kvalitet, udvikling og samarbejde. Du kan strukturere en hverdag med 13 skønne vuggestuebørn og gode kollegaer. Du er fuld af gode initiativer og kan få ting til at ske. Du sidder hellere på gulvet med børnene end på en stol.

Den vigtigste del af vores pædagogiske fundament er relationsdannelsen og hos os begynder det med den måde vi møder børnene og hinanden på med en rolig, positiv og imødekommende fremtoning. Pædagogisk er det vigtig for os at være tydelige og skabe tryghed, vi kan lide at lege støtte børnene i det sociale samspil, så børnenes nysgerrighed på verden og hinanden vokser. Vi bestræber os på at have en åben og god kommunikation med forældre og videreformidle relevant om barnets dag. Vi er en medarbejdergruppe, der har mod på og lyst til udvikling og nytænkning, og hvor der er plads til grin og forskellighed. Vi er vokset i antal og er fortsat i gang med at udvikle vores fælles pædagogik, så du får mulighed for at være med til at sætte dit aftryk og opbygge en kultur, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde sammen med ambitiøse og fagligt dygtige kollegaer og bidrage til et stærkt og aktivt arbejdsfællesskab og at du brænder for arbejdet med at give børn de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig.  

Du er velkommen til at ringe og aftale en rundvisning med pædagogiskleder Karen Thingstrup. Send en kort ansøgning, hvor du beskriver hvad du kan bidrage med til Børnehuset Bikuben. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men det kan forhandles.

Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest, samt referencer fra tidligere arbejdsplads.

Ansøgningsfrist d. 24. februar 2025, kl. 10.
Stillingen ønskes besat senest d. 1. april eller snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.  


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=00b188c5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Bikuben, Køgevej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69687db1-3512-4ef9-9845-ae84043a21a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet