Pædagogisk medskaber til kreativ og nysgerrig hverdag i Reggio Emilia inspireret vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Hjortkær har vi fokus på at skabe en hverdag, hvor der er plads til børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til leg og læring. Vi er inspireret af Reggio Emilia pædagogikken, hvilket betyder at vi har en eksperimenterende og undersøgende tilgang til hverdagens leg og læring. Børnenes spor og interesser inddrages naturligt i vores aktiviteter og projekter.

Vi skaber læringsrum med mulighed for fordybelse og samspil med andre – dig og mig om noget. Læringsrummene bærer præg af det, der optager børnegruppen og er derfor fleksible. Vi ser den voksne som en vigtig del af læringsmiljøet, derfor er vi som voksne nærværende, legende og nede på gulvet.

Som en del af Reggio Emilia pædagogikken har vi et remidaskur, her forsøger vi at skabe nye ting af genbrug, som indgår i vores læringsmiljøer.

Stillingen er på 35-37 timer ugentligt i vuggestuen.

I Hjortkær er vi 32 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn, fordelt på 3 vuggestuestuer og 3 børnehavestuer.

Som ansat i Hjortkær har vi en forventning om, at du er medskaber af god kvalitet i det pædagogiske arbejde. Dette med en anerkendende tilgang, så alle børn får de bedste læringsbetingelser.

Du tager gerne læringsledelse, så vi sammen får skabt de bedste rammer for børnenes udvikling. Dette ofte startende med en tryg indkøring, hvor det gode forældresamarbejde er i fokus.

Til gengæld bliver du en del af et fagligt og innovativt team, der vægter et nysgerrigt, engageret og hjertevarmt samspil med børn, forældre og hinanden, baseret på et ressource orienteret menneskesyn.

Et team som gennem sparring sætter viden og høj faglighed i spil for at gøre en forskel og skabe et hus, vi er stolte af. Der skabes tid og rum til sparring på stue/refleksionsmøder og månedlige personalemøder. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejde og fritid skal gå hånd i hånd.

Er du interesseret, er du meget velkommen til at besøge os inden du søger. Kontakt os på 4631 5130, du kan spørge efter Susan eller Sine.

Vi har en forventning om, at du har relevant pædagogisk uddannelse. 

Ansøgningsfrist 23. august 2024.  Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse,


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b2020c63)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Hjortkær, Tunevej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet