Plejecenter Trekroner stueetagen søger SSA i blandede vagter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social-og sundhedsassistent til Trekroner Plejecenter – Stueetagen, afdeling for borgere med erhvervet hjerneskade

Da en af vores SSA´er skal videreuddanne sig søger vi nu en SSA til stueetagen på Trekroner Plejecenter. Hos os bor der 16 borgere med erhvervet hjerneskade i alderen 40-75 år. Du vil derfor få mulighed for at arbejde med en borgergruppe, der på nogle områder adskiller sig fra de andre borgere på plejecentret.

Vi er lige nu i gang med en forandringsrejse. I 2023-2024 kommer vi som en del af udviklingen i afdelingen, til at arbejde med selvledende teams. Det betyder, at vi arbejder hen imod et set-up, hvor teams sammen arbejder på en ny måde til fordel for både beboerne, de pårørende og medarbejderne, og du skal derfor kunne drives af at samarbejde, tage beslutninger på de rigtige måder, reflekterer over egen praksis og følge tingene til dørs. Vi arbejder allerede med ønskeplaner, så du har medindflydelse på egen vagtplan.

Har du mod på at være med til at udvikle kulturen endnu mere - så søg stillingen!

Det er vigtig for os, at du er:

  • Uddannet social-og sundhedsassistent med autorisation
  • Klar til at sætte dit præg på hverdagen sammen med borgerne
  • God til at arbejde tværfagligt og evner at være nysgerrig på andre perspektiver
  • Kan møde borgerne der, hvor de er, med nærvær og empati.
  • Har lyst til at lære nyt og lære fra dig
  • Fleksibel, omstillingsparat og ansvarlig
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø, som vi vægter højt!
  • Drives af at gøre en forskel for beboerne, som alle har forskellige behov

Vi kan tilbyde dig:

  • Gode kollegaer og en afdeling med et godt og tæt sammenhold
  • En afdeling, hvor vi gerne hjælper hinanden og hvor det er forventet at være nysgerrig og stille spørgsmål
  • Kompetenceudvikling for at styrke fagligheden
  • Faglig sparring herunder refleksionstid og beboerkonferencer
  • Uddannelser eller kurser efter behovet i organisationen og interesserne hos den enkelte
  • En afdeling med godt humør, høj tryghed og en masse grin
  • God intro – vi tilpasser den til dine behov og kvalifikationer

Trekroner Plejecenter er et stort moderne plejecenter med 107 borgere fordelt på fire etager og vi ser os som ét hus, hvor du møder en engageret medarbejdergruppe, der er tværfagligt sammensat med sosu-hjælpere, sosu-assistenter, terapeuter og sygeplejersker – der alle bidrager til en betydningsfuld hverdag for husets beboere. Plejecentret er også et stort uddannelsessted for både elever og studerene og dette arbejde vægtes højt i organisationen.

Stillingen er i dag– og aftenvagter, og da vi arbejder efter ønskeplaner går vi op i at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen. Det betyder at nogle medarbejdere arbejder flere f.eks. aftenvagter end andre. Stillingen er på 30-35 timer ugentligt med arbejdsweekend hver 3. weekend.

Nu har du læst så langt – så vil vi bare gerne byde dig velkommen til en rundvisning og en kop kaffe!

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag, den 23. juli 2023, kl. 12.00 via det elektroniske link. Vi afholder samtaler onsdag den 26. juli 2023. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2023.
Løn og ansættelsesvilkår tager afsæt i gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte koordinator Christina Rasmussen, christinaras@roskilde.dk eller tlf.: 2423 8471 hvis du vil høre mere om stillingen. Du kan også kontakte afdelingsleder for stuen Michelle Zinckernagel, michellez@roskilde.dk eller tlf.: 3084 1494. Hvis du har spørgsmål i uge 29 kan afdelingsleder Camilla Hedelain (1.sal) kontaktes på 2490 6534 eller på camillash@roskilde.dk 

Hvis du vil vide mere om plejecenteret, så kan du både se os på Facebook og tjekke vores hjemmeside http://www.plejecentertrekroner.roskilde.dk – læg lige mærke til, at vi kun ligger 5 minutter på gåben fra Trekroner station.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=98aacdab)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Plejecenter Trekroner, Trekroner Centervej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=98aacdab&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862759

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet