Postintrolæge til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at træde ind i en afdeling, hvor både personlig og faglig udvikling går hånd i hånd med et stærkt kollegialt fællesskab? På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger vi engagerede postintrolæger, der har ambitioner om at videreudvikle sig inden for specialet og tilbyder et miljø, hvor høj faglighed, samarbejde og innovativ læring er i centrum.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som postintrolæge hos os får du mulighed for at dykke ned i bredden af specialet, hvor du kommer tæt på hele spektret af kliniske opgaver inden for både obstetrik og gynækologi. I obstetrikken vil du blandt andet være forvagt på fødegangen, hvor du håndterer akutte og indlagte patienter samt komplicerede fødselsforløb. Inden for gynækologien vil du opnå yderligere erfaring med både akut- og ambulant udredning og behandling indenfor almen gynækologi, urogynækologi og onkogynækologi.

Vi tilbyder dig en hovedvejleder på lige vilkår med de andre uddannelseslæger. I vil i samarbejde udarbejde uddannelsesplaner med sigte på at kunne søge hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik.

Du får en unik mulighed for at styrke dine kompetencer inden for både klinisk praksis og teamwork, da vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Vi tror på, at læring sker bedst i et miljø præget af lige dele faglig begejstring og psykologisk tryghed. Derfor er supervision og faglig sparring en central del af hverdagen.

Vi søger dig, der ønsker at videreudvikle dig i gynækologi og obstetrik

Vi søger en yngre læge, der er en udpræget holdspiller. Du trives i et travlt miljø, hvor vi løfter i flok. Du er færdig med din introstilling i gynækologi og obstetrik og har lyst til at lære mere.

Du skal være klar til at tage ansvar og handle i akutte situationer, mens du samtidig bevarer et professionelt og empatisk fokus på patienterne. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er afgørende i vores afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre de bedste behandlingsforløb for vores patienter.

Som en universitetsafdeling, vil du naturligt indgå i den daglige supervision af både medicinstuderende og yngre kolleger. Dette betyder, at du får rig lejlighed til at styrke dine pædagogiske evner.

En afdeling med høje ambitioner og stærkt sammenhold

Som afdeling arbejder vi målrettet på at integrere læring og udvikling i vores kliniske hverdag, og derfor tilbyder vi rig mulighed for faglig udvikling gennem både casebaseret undervisning, færdighedstræning ligesom der i begrænset omfang kan være mulighed for deltagelse i kurser. Vi har fokus på psykologisk tryghed, og derfor arbejder vi aktivt med defusing og debriefing efter akutte hændelser for at sikre, at alle i teamet føler sig hørt og støttet.

Fakta om vores afdeling

Vores afdeling dækker over en bred vifte af obstetriske og gynækologiske udredninger og behandlinger. Vi har cirka 3200 fødsler årligt, hvoraf ca. 7-800 foregår på vores matrikel i Nykøbing Falster. I Roskilde tager vi os af fødsler fra uge 28, prænatal diagnostik, gravide med komplicerede forløb såsom monochoriotiske tvillinger og gravide med gestationel diabetes, der kræver insulinbehandling.

Inden for gynækologien har vi regionsfunktion for urogynækologi, en stor almen gynækologisk aktivitet samt højt specialiseret behandling af livmoderkræft. Fertilitetsklinikken i Køge er også en del af afdelingen. Vi råder over seks operationsstuer om ugen i Roskilde, hvoraf flere benyttes til robotkirurgi, samt fire lejer om ugen i Nykøbing Falster. Vores gynækologiske sengeafsnit i Roskilde har 5 sengepladser, og vores ambulatorium tilbyder en bred vifte af mindre indgreb, blandt andet hysteroskopi og botoxbehandling.

Vi er en afdeling i rivende udvikling, og i 2027 flytter vi ind på Fremtidens Sjællands Universitetshospital i Køge.

Din primære arbejdsplads vil være i Roskilde, udefunktioner i Nykøbing Falster kan forekomme. For nu drejer det sig kun om OP funktioner, men andet kan aftales efter ønske.

Ansættelsesforhold og yderligere oplysninger

Stillingerne er uklassificerede stillinger i 12 måneder, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Du bliver indplaceret i forvagtslaget i et 10-12 skiftet vagtlag med 2 bagvagter i tilstedeværelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Anne Gjesing Høj Eggers, på telefon 21283194 eller via e-mail: agol@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 20. oktober, men vi afholder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale, og ansættelsen er betinget af modtagelse af en tilfredsstillende børneattest.

Grib muligheden for at blive en del af en ambitiøs afdeling med et stærkt fagligt fællesskab og spændende kliniske udfordringer – vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119048

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet