PPR søger en specialpædagogisk vejleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Savner du en engageret og dygtig faggruppe med et tværfagligt ophæng – så kom til os!

PPR søger en specialpædagogisk vejleder med tiltrædelse 1/12 2023. Den specialpædagogiske vejleder varetager opgaver på 0-6 års området og har daglig funktion i enten Indsatsteamet (der betjener alle dagtilbud), Vækstpladsteamet (der betjener et børnehus af gangen med vækstpladser) eller i Vækstforløbteamet (der betjener vækstforløb i tre forskellige børnehuse). På nuværende tidspunkt søger vi kolleger til Vækstpladsteamet og Vækstforløbteamet, men du kan forvente rotationer i de forskellige teams.

I PPR har vi fokus på at skabe udviklingsmuligheder for børn og unge i samarbejde med forældre og kommunens dagtilbud og skoler. Målet er gennem en tidlig og koordineret indsats at understøtte børns og unges muligheder for at udvikle sig og forblive i deres fællesskaber.
PPR er en stor organisation på 80 medarbejdere; talehørekonsulenter, psykologer, specialpædagogiske vejledere og specialpædagogiske konsulenter. Faggruppen af specialpædagogiske vejledere og konsulenter på 0-6 års området består af 18 vejledere og to konsulenter samt en afdelingsleder.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Brænder for at udvikle og deltage i pædagogisk praksis sammen med børnehusene.
  • Har enten en PD i specialpædagogik/vejledning, en kandidat inden for det pædagogiske felt eller lign.
  • At du har solid praksiserfaring i special- og almenområdet.
  • Har kendskab til den systemiske tænkning og kan omsætte denne til praksis.
  • Kan facilitere forandringsprocesser og være tovholder undervejs.
  • Kan arbejde relations- og ressourceorienteret med et anerkendende sprog, både på skrift og i praksis.
  • Kan arbejde med kollegial supervision.
  • Har lysten og evnen til at samarbejde både mono- og tværfagligt.

De primære opgaver er:
Den specialpædagogiske vejleder er bindeled mellem specialpædagogikken og almenpædagogikken. Den daglige praksis undersøges og analyseres med henblik på at udvikle inkluderende læringsmiljøer og handleplaner, som løbende evalueres, for at sikre børnenes udvikling og trivsel. Særligt i Vækstpladsteamet og Vækstforløbsteamet er den specialpædagogiske vejleder i udstrakt grad deltagende i pædagogisk praksis og yder ledersparring med henblik på at udvikle og implementere de pædagogiske forandringer sammen med børnehusets personale.
Den specialpædagogiske vejleder har fokus på hele barnets kontekst og samarbejder med andre relevante aktører med fokus på udviklingsmålene. Ligeledes deltager den specialpædagogiske vejleder i forældresamarbejdet. Barnets, forældrenes og dagtilbuddets perspektiver inddrages kontinuerligt i den samlede opgaveløsning.
Den specialpædagogiske vejleder bidrager til at den samlede pædagogiske indsats øger børnenes oplevelse af egen formåen, muligheder og tilhørsforhold samt deltagelsesmuligheder i det almene pædagogiske læringsmiljø.

Vi tilbyder vores nye specialpædagogiske vejleder

  • Grundig onboarding med egen mentor, som introducerer dig til PPR Roskilde og guider dig gennem opstarten.
  • Introprogram hvor du bliver godt klædt på til organisationen og opgaven.
  • Ledelse tæt på.
  • Fagligt udfordrende opgaver.
  • Månedlig kollegial supervision, sparring med dit team og fælles faggruppemøder.
  • Gode, fagligt dygtige og engagerede kolleger, der sparrer med hinanden på kryds og tværs.
  • En arbejdsplads hvor fælles fagligt fundament og udvikling prioriteres højt.

Ønsker du yderligere oplysning om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Olsen, tlf. 2165 1694.

Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.
Du ansættes efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 10/10 2023 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2360027)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - PPR, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet