BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Praksisnær sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion, der trives i arbejdet med ældre mennesker, søges til OK-Fonden Himmelev Gl. Præstegård
5 gode grunde til, at du skal søge stillingen hos os:
1# Du får et job, hvor du understøtter den komplekse sygepleje for 28 beboere.
2# Du er med til at skabe livskvalitet for beboere og deres pårørende.
3# Du får fagligt engagerede kollegaer, som har fokus på en attraktiv arbejdsplads.
4# Du bliver en del af et fagligt miljø med ambitioner.
5# Du får en meningsfuld hverdag – med plads til at være dig!
Vores hverdag og tværfaglighed
Hverdagen på Himmelev Gl. Præstegård er ofte fagligt kompleks. Beboerne har sammensatte sygdomsforløb, hvoraf mange har demensdiagnoser. Alle kompetencer, erfaringer og evner sættes tværfagligt i spil for at fremme beboernes trivsel. Sygeplejersken understøtter de øvrige fagligheder i den komplekse sygepleje i samspil med vores to andre sygeplejersker. Dine kollegaer vil være sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, serviceassistenter samt fleksjobansatte. Herudover har vi i perioder SSA-elever, SSH-elever og sygeplejestuderende.
Du arbejder rehabiliterende, forebyggende og har det kliniske blik for tidligt at identificere, strukturere, planlægge og udføre behandling og pleje hos vores beboere. Sammen med gode kollegaer har du ansvar for at sparre fagligt omkring beboernes trivsel. Vi værdsætter samarbejdet med pårørende rigtig højt, og du vil som sygeplejerske ofte være i tæt dialog ift. ændringer i beboernes tilstand. Vi har tæt samarbejde med vores faste huslæge/lægehus.
Vi skal have det godt på arbejdspladsen
Vi bruger mange timer på vores arbejdsplads, og derfor skal vi have det godt, når vi er sammen. Arbejdet med vores beboere og pårørende er meningsfuldt, men det stiller også krav til os. Vi skal kommunikere klart og altid handle med respekt i pressede og akutte situationer. Derfor har vi brug for hinanden, sammenholdet og fællesskabet. På Himmelev Gl. Præstegård er arbejdsmiljøet og kulturen præget af åbenhed, humor og respekt. Det kommer ikke af sig selv, så derfor har vi hele tiden fokus på trivsel, værdierne, kulturen og hinanden som mennesker.
Et fokus på udvikling
Du bliver en del af en udviklingsorienteret omsorgsorganisation, hvor vi hele tiden er nysgerrige på ny teknologi, metoder, viden og samarbejdsformer.
Vi arbejder udviklingsorienteret og er løbende involveret i diverse forsknings- og udviklingsprojekter. Vi har gang i meget, men aldrig mere end vi magter. Dialogen mellem medarbejdere og ledelse har vi hele tiden, så vi sammen fokuserer på det rigtige for vores beboere.
Stillingen som vores nye kollega
Vi søger en sygeplejerske, der hviler i sin sygepleje og gerne har erfaring fra lignende stilling. Du har en uddannelse som klinisk vejleder og kan favne at rumme sygeplejestuderende i deres praktik hos os sammen med de øvrige sygeplejeopgaver.
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning, eller ring for en aftale om at komme på besøg så du kan mærke stemningen.
Ønsker du at høre lidt mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sygeplejefaglig leder Louise Eriksen på tlf. 29357436 eller mail louisesma@ok-fonden.dk eller Chef Susanne Palmblad på tlf.22718294 eller mail spa@ok-fonden.dk
Vi søger en sygeplejerske til fortrinsvis dagvagt, timeantal kan aftales.
Du kan også læse mere om ok-fonden.dk/hgp og OK-Fonden.
- Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2023 kl. 12.00
- Ansættelsessamtaler: d. 30. oktober 2023
- Ansættelse: 1. december 2023 eller efter aftale
Vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OK-Fonden, Himmelev Sognevej 124, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928086