Produktionsleder med ansvar for pakkeriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Power People søger produktionsleder med ansvar for pakkeriet for Stryhns Gruppen A/S, Roskilde  

Nu har du en unik mulighed for at blive en central del af produktionsledelsen, som vores nye produktionsleder med ansvar for pakkeriet, i en lederstilling, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil.

Er du parat til at tage ansvaret i en professionel organisation, og for en produktion, hvor din hverdag har fokus på pakkeriet, bemanding i flere skift, opstart og nedlukning, tavlemøder, bemandingsplaner, kvalitet, IT, teknik og planlægning? Kan du håndtere og har du en solid forståelse og indsigt i produktions-og pakkerifunktionerne, og har du ambitioner om at skabe synlige resultater samt ønsker ledelsesansvar, der også favner projektledelse, så er det netop dig vi står og mangler og rigtig gerne vil have med på holdet.

Så kig nærmere på denne spændende karrieremulighed hos Stryhns Gruppen A/S.

I Stryhns Gruppen A/S ønsker vi konstant at forbedre arbejdsgangene og interne forhold, hvorfor det forventes, at du udover at have styr på den daglige produktion i pakkeriet, også har talent for at spotte forbedringspotentiale – og formår at eksekvere på dine idéer.  

Du kommer til at referere til fabrikschefen, og vil indgå i fabriksledelsen, og blive en central medspiller i en stærk ledergruppe, der støtter hinanden, og derigennem få mulighed for at sætte dit præg på dagligdagen, fremtidens beslutningsprocesser og videreudviklingen af produktionen som ansvarlig for pakkeriet og relaterede funktioner.  

Gennem dine teamledere og supervisorer formår du at lede dagligdagen, og samtidig være en synlig leder og nærværende del af fabrikken.

Derudover vil dine opgaver og ansvarsområder bestå af:

  • Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Sikre god trivsel og motivering af dine medarbejdere
  • Ledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • At lede og udvikle pakkeriet ud fra en anerkendende ledelsesform
  • Sikre at Stryhns er konkurrencedygtig mht. kvalitet, effektivitet og leveringsevne
  • Sikre at dag-og natholdet har korrekt bemanding og har optimale arbejdsforhold, performance og attention
  • Udarbejdelse af mål og budgetter
  • Medvirke til at sikre via dit arbejde i sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget at fabrikken lever op til lovgivning om eksternt miljø som arbejdsmiljø
  • Daglig support af systemet og daglig drift af pakkeriet såsom: IT, udbytter, kvalitetskontrol, sikre at der altid er orden i pakkeriet etc.
  • Fokus på overholdelse af KPI’er; produktivitet, finplanlægning i eget ansvarsområde, overholdelse af budgetter, og aktivitetsplaner/fabriksplaner, kapacitetsgrad for eget ansvarsområde, sikre korrekt kvalitet og reklamationer jf. mål, overholdelse af sygefraværspolitik, medarbejdertilfredshed, og sikre i samarbejde med teknisk afd. driftsteknisk stand, og vedligeholdelse af proces teknisk udstyr og inventar
  • Sørge for rekruttering, afvikling og udvikling af medarbejdere i eget ansvarsområde
  • Oplæring og gentræning – mandskabsplanlægning i samarbejde med teamleder
  • Løn, personale koordinering og ferieplanlægning – MUS med alle medarbejdere i pakkeriet
  • Interne og eksterne audits

Kom godt fra start med dit job hos Stryhns i Roskilde

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er en erfaren og dygtig produktionsleder med erfaring indenfor pakkeri, og gerne indenfor fødevarebranchen, planlægger og organisator, og med gode IT-kompetencer. Du er struktureret i din arbejdsform, samt har en god evne til at bevare overblikket i situationer, hvor der kan være mange bolde i luften.

Du har en positiv energi, god gennemslagskraft samt formår at skabe et motiverende arbejdsmiljø og høj arbejdsglæde i dit team.

Kvalifikationer:

Du har den grundlæggende ledelseserfaring/kendskab inden for produktion og pakkeri, gerne fra en tilsvarende stilling som produktionschef, produktionsleder eller lignende. Du er klar på at sætte dine ledelseskompetencer/forandringsledelse i spil, og tilfører hele pakkeriet et ”løft” og forbedret arbejdsgange. Du har gode IT-kompetencer og IT systemmæssig forståelse, du kan fortolke og fejlfinde på data, og har godt kendskab til Office-pakken og SAP System. Du har teorien i orden og vil være med til at skabe resultater for virksomheden. Du kan bevæge dig på såvel de overordnede rammer som ned i detaljen på arbejdsopgaven.

Derudover forestiller vi os at:

  • Du kan lede og udvikle med stor fokus på, at medarbejderne oplever et motiverende og godt arbejdsmiljø
  • Du har solid ledelseserfaring, min. 3-5 års erfaring, herunder ledelse af teamledere
  • Du har teknisk flair og forståelse, er en god kommunikator og har stærk fokus på at drive forandringsledelse
  • Du er kvalitetsbevidst, tillidsvækkende, synlig og har god ordenssans og er i stand til at overholde aftaler
  • Du har skarpt fokus på både kvalitet og effektivitet
  • Du er udadvendt og kan skabe samarbejde på tværs i organisationen
  • Du skriver og taler dansk

Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder

Hos Stryhns Gruppen, tilbydes du et job i en stærk og velrenommeret virksomhed i vækst med +65 kollegaer på lokationen i Roskilde. Derudover vil der være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder blandt andet gennem vores nordiske akademi. Du vil få en afvekslende hverdag i et uformelt produktionsmiljø og vil få mange alsidige arbejdsopgaver.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør og partner Alex Westergaard, Power People på telefon: 44 24 12 92 / mob.: 31 60 09 90

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Power People

Ansøgningsfrist: 04. december 2023

Bemærk at vi behandler de indkomne ansøgninger løbende, og stillingen kan derfor være besat inden udløb.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Stryhns Gruppen A/S

Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som med tiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med 6 lokationer fordelt over hele landet. I dag tæller Stryhns Gruppen mere en 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen nemmere gennem vores portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhns Leverpostej, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.

Stryhns Gruppen er en del af den norske familieejede koncern Argra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.

Stryhns Gruppen A/S – vi arbejder for en bæredygtig fremtid
Hos Stryhns tager vi vores sociale ansvar alvorligt. Som en større produktionsvirksomhed har vi indført en række initiativer, som sænker vores aftryk på klimaet og styrker det danske miljø. Fra installationen af vores nye, effektive rensningsanlæg og brug af fjernvarme i produktionerne til et nationalt tiltag rettet mod stop af madspild.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Power People Vestsjælland ApS, Bredgade, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932115

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet