Psykolog til Børnehus Sjælland, Afdeling Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge der har vært udsat for overgreb – så har du muligheden her:

På baggrund af Barnets lov forventes et stigende antal sager i Børnehus Sjælland, ligesom implementeringen af den traumefokuserede behandlingsmetode TF-CBT kræver ekstra ressourcer.

Derfor opnormerer vi og søger 2 psykologer – 1 fast stilling og 1 barselsvikar.

Hvem er vi:
Børnehus Sjælland er organisatorisk forankret i Center for Børn og Unge i Næstved kommune og har afdelinger i Næstved og Roskilde.

Det er Børnehus Sjællands opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. 

Formålet med indsatsen i børnehuset er at udrede børn og de unge for mulige konsekvenser af overgreb, som led i den kommunale børnefaglige §20 undersøgelse. Målet med indsatsen er, at barnet / den unge modtager den rette støtte og dermed får bedre mulighed for at komme sig.

Kollegaerne er passionerede og engagerede, samt kommer fra forskellige faggrupper, som du løfter opgaven sammen med i et tværfagligt samarbejde.

En organisation i stor udvikling:
Som noget nyt i Børnehus Sjælland, vil der være mulighed for at gennemføre såvel kortere som længerevarende behandlingsforløb til børn og unge, der har været i udredning hos os.

Vores afdeling i Roskilde er nyåbnet i april 2023, og der er gode muligheder for at præge vores kultur og være med til at udvikle det fremtidige børnehus. Der er et tæt samarbejde de to afdelinger imellem. 

Som psykolog i Børnehus Sjælland får du mulighed for

  • tæt tværfagligt samarbejde i alle sager
  • gennem udredningssamtaler at afdække og vurdere barnets aktuelle psykiske tilstand og behov med særligt fokus på efterreaktioner og traumatisering 
  • at udfærdige afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere
  • at yde rådgivning, vejledning og faglig sparring til de øvrige sektorer, der er involveret i udredningen af de evt. overgreb mod barnet, det være sig kommune, politi og/eller sundhedsvæsen
  • at gennemføre kortere kriseinterventionsforløb med børn og unge 
  • varetagelse af behandlingsforløb
  • at arbejde med børn med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd
  • løbende at deltage i tværsektorielle møder 
  • at bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed indenfor overgreb
  • selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • hjemmearbejdsdage

Vores ønsker til vores kommende kollegaer:

  • Du er uddannet psykolog
  • Du har viden om og praksiserfaring fra området med udsatte børn og familier 
  • Du har mod på at arbejde med krisehåndtering og rådgivning
  • Du kan rumme børn og familier som har det meget svært og kan kommunikere med mange slags mennesker
  • Du har erfaring med udredning af børn / unge, herunder testerfaring
  • Du kan lide at være del af et team med en uformel omgangstone, der både er seriøs, med et højt fagligt engagement, men også tillader humor
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik i en afvekslende hverdag
  • Du har lyst til at være en del af en organisation i løbende udvikling

Vi kan tilbyde:
Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt på en arbejdsplads, som løbende er i udvikling. I Børnehus Sjælland tilbyder vi regelmæssig intern og ekstern supervision, både individuelt og i gruppe, for at opretholde et højt fagligt niveau og samtidig sikre psykisk trivsel. 
Vi deltager i relevante kurser, efteruddannelser og konferencer samt bidrager til den nationale udvikling af metoder og kvalitetsstandarder for de 5 Børnehuse i Danmark. Vi deltager i relevant forskning på området i Danmark såvel som i Norden. I Børnehus Sjælland klæder vi vores medarbejdere fagligt godt på til at kunne varetage en specialiseret indsats overfor overgrebsudsatte børn og unge, og du kan forvente grundig oplæring og indføring i arbejdsopgaverne. 
Vi har stort fokus på og har implementeret konkrete redskaber til at forebygge udbrændthed og sekundær traumatisering.
Vi tilbyder herudover en arbejdsplads med søde, kompetente, engagerede og humoristiske kollegaer. 

Læs mere om Børnehus Sjælland her: http://www.boernehus-sjaelland.dk 

Børnehus Sjælland er også:
En arbejdsplads som har en høj grad af kollegial omsorg og sammenhold. Det viser sig f.eks. ved, at vi lægger vægt på at mødes hver dag til frokost - vi har adgang til en god kantine tæt på. Herudover mødes vi til “torsdags-kage” og lækker kaffe, og i det hele taget værner vi om, at kunne grine og have det hyggeligt sammen som kolleger. Vi ved, at det er vigtigt at passe på os selv og hinanden, for at kunne være parate til at møde mennesker i svære livsomstændigheder, som kendetegner vores målgruppe.

Børnehus Sjælland er organisatorisk forankret i Næstved kommune og servicerer de 17 kommuner i Region Sjælland med konsulentbistand, sagskoordinering, krisehåndtering og udredende arbejde i forhold til børn og unge inden for målgruppen.
På nuværende tidspunkt er vi i Afdeling Roskilde; 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 administrativ medarbejder, 1 receptionist samt 1 børnehusleder

Se jobprofil og personprofil.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening. 

Tiltrædelse pr. 1. april 2024 eller snarest derefter. 

Arbejdstid pr. uge  37 timer. 

Særlige ønsker for evt. nedsat tid og/eller senere opstart, kan efter konkret vurdering og individuel aftale, muligvis imødekommes.

Vil du vide mere
Yderligere information får du hos Afdelingsleder Kim Risom Rasmussen på telefon 2545 0986 eller hos Psykolog/TR Katrin Samimi på telefon 2158 9136.  

Ansøgningsfrist onsdag den 21. februar 2024. 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. februar 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Ringstedvej 24, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980759

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet