Receptionsmedarbejder til IT-service på Roskilde Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded og struktureret, og sætter du en ære i at levere en god brugeroplevelse? Motiveres du af en omskiftelig og farverig hverdag, hvor du assisterer både studerende, personale og gæster, og sikrer at de har en god oplevelse?

Vi har et spændende og alsidigt job til dig, som brænder for personlig service - med varierende udfordringer, gode kolleger samt mulighed for indflydelse på processer.

RUC Digital
Afdelingen er en del af RUC Administration og tæller pt. 45 fuldtidsansatte medarbejdere. Vi varetager digitalisering, it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 6.800 studerende og ca. 1.000 ansatte. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som receptionsmedarbejder vil du indgå i IT-service, som er en del af RUC Digital. IT-service består af RUC’s reception, IT-servicedesk og AV-support.

Afdelingen omfatter 14 fastansatte samt en gruppe studentermedhjælpere og elever. IT-service står midt i en spændende rejse, som skal sikre mere kvalitet og stabilitet i den måde, som vi leverer service til resten af RUC. Derfor vil du indgå i et team under udvikling og med fokus på både procesforbedringer og faglig udvikling, og du vil således kunne bidrage til og præge afdelingens fremtid.

I receptionen vil der være to fastansatte fuldtidsmedarbejdere, en fleksjobber samt en studerende. Ofte er receptionen bemandet med to medarbejdere, men der er perioder, som f.eks. ferieperioder og eftermiddagstimer, hvor du er alene om receptionsarbejdet.

Den fysiske reception er placeret sammen med vores IT-servicedesk, der er bemandet i samme tidsrum som receptionen. Via elektronisk emnevalg tildeles kunderne et nummer, der går til enten receptionen eller IT-servicedesk.

Åbningstider for personlig og telefonisk henvendelse til receptionen er mandag-fredag kl. 08.00 – 16.00

Dine primære opgaver vil være:

  • At indgå i bemandingen af receptionen
  • Modtagelse af gæster
  • Besvarelse af generelle spørgsmål om RUC (vejvisning, parkeringsforhold, etc.)
  • Besvarelse og viderestilling af telefonopkald
  • Udlevering af adgangskort og nøgler
  • Lettere brugersupport (nulstilling af passwords, adgang til Wi-Fi, etc.)
  • Håndtering af fælles digital postkasse samt journalisering i vores ESDH


Det forventes desuden, at du:
  • Aktivt tager del i vores arbejde for at forbedre vores service
  • Deltager i løsningen af administrative opgaver
  • Er pligtopfyldende og pålidelig
  • Er fleksibel i forhold til planlægning af vagter


Vi lægger vægt på, at du:
  • Har erfaring med personlig kontakt (receptionsarbejde, kundebetjening eller lignende)
  • Behersker dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
  • Er imødekommende og nyder at kommunikere
  • Fleksibel og samarbejdsorienteret – også på tværs af funktionsområder
  • Har erfaring med Microsoft Office


Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som receptionist og løn- og ansættelsesvilkår følger OAO overenskomst og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/STAT).

Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Sandie Nyegaard 6195 1249 eller sandien@ruc.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 22. oktober 2023

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet