BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et ærligt jobopslag om at være sygeplejerske på Trombolyseafsnittet, N80, SUH
Vi nægter at lave et rosenrødt opslag, for i dag ved alle, at vi har et sundhedsvæsen, der løber hurtigere end nogensinde før.
På N80 har vi dage, hvor der kommer rigtig mange patienter. Eller dage hvor vi har mange dårlige patienter. Og dage hvor vi føler, at vi ikke slår til.
MEN: vi kommer altid stærkt igen, og vi mister ikke modet, for vi har også dage med plads til fordybelse – og alle dage er der plads til sjov.
Vi tør godt at love dig en hverdag som sygeplejerske, hvor ikke to dage er ens – så du skal være omstillingsparat:
- Vi har akutstuer til Trombolysebehandling, samt akutte hjerneblødninger.
- Vi har stabile patienter med apopleksi, som afventer genoptræning.
- Vi har patienter, som går raske ud af døren efter en blødning eller blodprop i hjernen – men vi har også patienter som ikke overlever.
- Den gennemsnitlige indlæggelsestid for en patient er 36 timer, så du skal være god til at skabe tillid hurtigt.
Vi tør også godt at love dig en kultur som vi er utrolig stolte af:
- På N80 er der et rigtig godt mix af erfarne og nyuddannede kolleger.
- Der er både plads til latter og seriøsitet.
- Vi har en ledelse, hvor døren altid står åben.
- Vi har flere sociale arrangementer årligt med stor tilslutning.
Og så har vi en afdeling uden hierarki – alle kan tale sammen, og undre sig, på tværs af professioner. Dette kan bekræftes med et citat fra vores ledende overlæge Troels:
”Er du ny læge, og i tvivl om noget, så spørg en sygeplejerske – de har altid ret”.
Vi samarbejder på kryds og tværs, til gavn for patienter og pårørende, og dine kolleger vil være et mix af neurologer, lægesekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, socialrådgiver, neuropsykologer, og selvfølgelig social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, samt elever og studerende.
Vi er en afdeling, som altid har mange sygeplejestuderende og SSA elever, og rigtig mange af dem søger ansættelse hos os, efter endt klinik. Der er stor tilfredshed hos de studerende – de fortæller, at de føler sig hørt og set, og som en del af teamet.
Om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske spiller ingen rolle. Du får en mentorordning hos os uanset hvad, så du kan lære vores neurologiske speciale at kende. Og det er altid individuelt, hvor længe man har behov for sin mentor.
Du har selvfølgelig mulighed for indflydelse på planlægningen af dit arbejde, uanset om du ønsker fast nattevagt eller skiftende vagter.
Kom forbi og mærk stemningen :-)
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35876&linkref=18651&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906617