Region Sjælland: Sygeplejerske til Gynækologisk afdeling og ambulatorium på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af faglig og personlig udvikling, det gode patientforløb med plads og rum til nytænkning?

I afdelingen har vi faglig undervisning to gange om ugen, årlig simulationstræning og mulighed for kurser. Vi har en målsætning om høj faglighed og patienttilfredshed, og vi arbejder med personcentreret pleje.

Som speciale og gruppe spænder vi bredt. Specialet er subspecialiseret, og vi varetager både ambulante og indlagte patienter samt assisterer og udfører selv ambulante indgreb og ambulante konsultationer. Vores afvekslende hverdag i ambulatoriet og sengeafsnittet giver dig mulighed for at dygtiggøre dig inden for forskellige områder af gynækologien.

I afdelingen vægter vi et udviklende og trygt læringsmiljø højt. Hvis du brænder for at uddanne kommende kollegaer og er uddannet klinisk vejleder, vil der være mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med vores koordinerende kliniske vejleder og øvrige kliniske vejledere.

Vi er regionens største og specialiserede afdeling indenfor Gynækologi og Obstetrik
Afdelingen består af et gynækologisk sengeafsnit og ambulatorium, der dækkes af samme ledelse og personale. Det giver et godt indblik i hele patientforløbet samt stor variation og alsidighed i hverdagen.
Vi varetager diagnostik, behandling og pleje af kvinder i alle aldre med sygdomme i underlivet. Kvinderne henvises ofte til specialiseret behandling for bl.a. blødningsforstyrrelser, underlivssmerter, nedsynkning, inkontinens, cancerudredning, infektioner, uønsket graviditet samt graviditetskomplikationer op til uge 16.

Om vores gynækologiske ambulatorie:
Ambulatoriet er inddelt i et onkogyn, urogyn og almen gyn team. Konsultationerne er en blanding mellem fælles læge- og sygeplejekonsultationer og selvstændige sygeplejekonsultationer.

Vi arbejder målrettet med at udvikle og styrke de selvstændige sygeplejefaglige kompetencer. Vi har derfor flere sygeplejeplejeambulatorier om ugen bl.a. urogynækologiske udredninger, rehabiliteringssamtaler til vores cancerpatienter, abort ambulatorium og som det seneste har vi implementeret sygeplejedrevet ambulante Botoxbehandlinger. I 2023 har vi en målsætning om at øge antallet af indgreb i vores ambulatorium.

Om vores gynækologiske sengeafsnit:
Vores sengeafsnit er et døgnafsnit fordelt på almen-, uro- og onkogynækologiske patienter. Vi deler beliggenhed med Plastik- og brystkirurgisk Afdeling. Vi arbejder med fleksible senge og afdelingen kan tilsammen rumme 16 senge, hvor af de 6-8 senge er gynækologiske. I vagterne vil der være et kollegialt fællesskab og fagligt samarbejde.

Afsnittet har et stort patient flow med både korte accelererede og længere komplekse kirurgiske forløb, samt palliative indlæggelser. Vi har akut funktion med modtagelse direkte i afdelingen for kvinder med sygdomme i underlivet og tidlige graviditetsproblemer, i hele døgnet.
Sygeplejen består af akut, præ- og postoperativ samt palliativ sygepleje, og derudover indebærer den gynækologiske sygepleje også et stort element af vejledning og rådgivning med fokus på en god og inddragende kommunikation

En spændende stilling der veksler mellem sengeafdeling og ambulant patientkontakt, hvilket giver et varieret arbejdsliv.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37595&linkref=29781&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908793

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet