BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har tænkt alternativt i forhold til stillingen som udskrivningskoordinator på Nefrologisk sengeafsnit, og ønsker nu et team bestående af to sygeplejersker til funktionen. Tidligere har vi haft én enkelt sygeplejerske i stillingen. Vi har haft behov for at gentænke funktionen idet ansvarsområdet er stort, tiltagende fokus på tværsektorielle overgange og erfaring med teams arbejde i afsnittet er god. I hverdagen vil du fungere som ressourceperson for sygeplejegruppen, patienter og pårørende ved tværsektorielle overgange og være deltagende i den kliniske sygepleje.
Udskrivningskoordinators ansvarsområde
- Du skal kunne omsætte lovgivning herunder sundhedsloven
- Tage initiativ til at planlægge og gennemføre undervisning
- Supervisere og formidle relevant viden videre til kollegaer således, at de kan udvikle og øge deres kompetencer
- Forpligtigelse til daglig vejledning og refleksion med sygeplejegruppen omk. udskrivning
Lidt om afsnittet:
Vi er et nefrologisk sengeafsnit, og befinder os på anden sal i opgang C på SUH Roskilde. Personalegruppen er fagligt stærke, har et unikt fællesskab og brænder for at yde den bedste sygepleje til vores patienter. Vi anvender yderst sjældent eksterne vikar og derfor kender vi hinandens kompetencer godt.
Vi har regionsfunktionen og har 17 sengepladser til de mest komplekse nefrologiske patienter i Region Sjælland. Vores patientgrupper indebærer bl.a. dialysepatienter, diabetes patienter, patienter til udredning for nyresydom, patienter med hypertension og patienter med akut eller kronisk nyreinsufficiens. Personalegruppen består af; Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, læger, farmakonomer og lægesekretær. Derudover har vi tæt samarbejde med ergoterapeuter, bioanalytikere, vores ambulatorie og visitatorerne i kommunerne.
Hvad kan vi tilbyde dig i stillingen som udskrivningskoordinator?
- Tværsektorielt brobygnings møde hver 2. måned
- Lokalt netværksmøde én gang om måneden
- Udviklingstimer hver 14. dag
- Tværfaglig ledelse der har fokus på sektorovergange
- En grundig oplæring til vores speciale og et individuelt oplæringsforløb der tager udgangspunkt i dine nuværende kompetencer
- En mentor og en budddy der hjælper dig igennem det første år, som en del af vores onboardingprogram
- Anerkendende og lyttende ledere
- Vi tilbyder Nefrologisk grundkursus indenfor første år, samt mulighed for at opbygge og vedligeholde kompetencer bl.a. via skills træning
- Vi tilbyder deltagelse i ”Netværk for nyansatte sygeplejersker”
- Årlige temadage og kompetencedage
- Et arbejde med akut og kompleks sygepleje
- Tog og busforbindelser lige til døren, motorvejen et stenkast herfra og okay parkeringsmuligheder.
Overvejer du at søge?
Vi søger sygeplejerske til ansættelse pr. d. 1. november 2023 eller før/snarest muligt derefter. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter, hvor der er mulighed for to-holdsskifte og med weekendvagt hver 3. weekend. Vi er dog fleksible, og finder løsninger der passer til den enkelte, så spørg hvis du har særlige ønsker til timeantal eller arbejdstid.
Nefrologisk erfaring er ikke en forudsætning for at søge. Det vigtigste er, at du har lyst til at være frontperson på udskrivningsområdet og brænder for at formidle din viden videre. Vi har (næsten) altid varm kaffe/te på kanden, så kom gerne forbi til en uformel snak og mærk stemningen i afsnittet.
Ring til Oversygeplejerske Michaela Lehmann på 9356 8328 eller skriv på mleh@regionsjaelland.dk. Du kan også møde os på instagram: nyremedicinsk_roskilde, hvis du er nysgerrig.
Pøj Pøj med at skrive ansøgningen til os, vi glæder os til at læse den.
Med venlig hilsen
Sygeplejegruppen
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37327&linkref=28194&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900254