Roskilde Brandvæsen søger to Beredskabsassistenter til dagtjeneste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Kommune er en central beliggende kommune i vækst med 90.000 indbyggere ca. en halv times kørsel fra Rådhuspladsen. Kommunen har en stor diversitet i infrastruktur, kultur og erhvervsliv, som gør det til en spændende og alsidig kommune at levere service til borgerne i. Geografisk er kommunens 212 km² fordelt på fjordkyst, områder med natur og mark, tæt bymæssig bebyggelse, erhvervsparker og områder, som er under udvikling. Der er gode trafikale forbindelse med lufthavn, togtrafik, motorvej og hovedveje.

Roskilde Brandvæsen er i gang med en transformationsfase med sigte på at tilpasse os fremtidens udfordringer og imødekomme kommunens varierede behov. Vi søger derfor en kandidat til at deltage i denne spændende rejse, hvor hverdagens opgaver byder på mangfoldighed og dynamik.Vores brandtjeneste er fordelt over 2 områder, Station Roskilde med 1-minuts beredskab, vores 5-minuts deltidsberedskab, vores frivilligenhed samt Station Jyllinge med 5-minuts deltidsberedskab. Roskilde Brandvæsen kører ca. 600-700 ture om året herunder assistance til nabokommuner. Vores vognpark består bl.a. af redningsstige, tankvogne og fleksible enheder med slukningsudstyr. 

Hos Roskilde Brandvæsen vil du opleve en inspirerende arbejdsplads med fokus på udvikling, kerneydelser og frihed i opgaveløsningen. Vi søger derfor 2 beredskabsassistenter, der mandag-fredag kan bidrage til vedligeholdelse af stationen, køretøjer og materiel samt indgå i udrykningen.

Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens beredskab!
 
Arbejdsopgaver:

  • Deltage i eftersyn, drift og vedligeholdelse af stationen samt køretøjer og materiel
  • Administrativt arbejde i forbindelse med registrering og afrapportering
  • Eftersyn af brandhaner
  • Undervise i førstehjælp og elementær brand for kommunens ansatte
  • Bistå uddannelsescenter ved øvelser
  • Virke som brandmand, chauffør eller holdleder på udrykninger i dagtimerne
  • Deltage engageret i ugentlige øvelser
  • Afløsning på døgnvagter
  • Medvirke til løsning af øvrige opgaver i Roskilde Brandvæsen 

Kvalifikationer:

  • Vedligeholdt funktionsuddannelse indsats
  • Førstehjælpsinstruktør
  • Praktiker med tekniske færdigheder
  • Anvende basale IT funktioner i Microsoft office-pakken 
  • Kørekort kategori B B/E og C 
  • God fysisk form

Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling på dagtjeneste på FOA overenskomst. Vi tilbyder en stilling på en arbejdsplads, der er i god udvikling med moderne køretøjer, udstyr og slukningsteknikker. Du bliver uddannet på samme niveau som 1-minut beredskabet herunder overfladeredder, SIKS og højderedning. Yderligere tilbydes der gode faciliteter for medarbejderne på stationen. Du skal være indstillet på at gennemføre manglende uddannelser. 

Arbejdssted er Beredskabsstationen, Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter principperne for Ny Løn i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Jimmy Byager-Høiland på tlf.: 2496 5998 eller mail: jimmyb@roskilde.dk 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos evaost@roskilde.dk 

Ansøgning:
Du skal sende din ansøgning med bilag samt eventuelle referencer via knappen "søg stillingen" her på siden. Ansøgningsfristen er senest mandag den 15. januar 2024 kl. 08.00.

Ansøgere bedes anføre telefonnummer og fortrolig mailadresse, som vi kan anvende i den efterfølgende kommunikation.

Samtaler vil blive afholdt onsdag den 24. januar 2024. 

Forventet tiltrædelse den 1. marts 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b01f95b9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Roskilde Brandvæsen, Gl. Vindingevej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963795

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet