Roskilde Internat søger veterinærsygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores mange skønne dyr søger vi netop nu en veterinærsygeplejerske til at hjælpe os på internatet.

Du bliver en fast del af vores engagerede team, og vi forventer, at du har et godt allround kendskab til pasning og pleje af kat, hund, kanin og gerne andre små familiedyr.

Din profil
Du er uddannet veterinærsygeplejerske. Om du har nogle års erfaring eller du er nyuddannet er underordnet - det vigtigste er, at du brænder for dit fag. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan varetage alle opgaverne på internatet som f.eks. undersøgelse af indleverede dyr
  • kan assistere vores dyrelæge ved operation
  • kan bevare overblikket over internatdyrenes trivsel og tilstand
  • er en god formidler og er god til at kommunikere på dansk, både i skrift og tale
  • er klar til at gøre en forskel.

Derudover lægger vi vægt på, at du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst. Derudover skal du trives med skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder
Du vil komme ind i en organisation med en høj faglighed og stor mulighed for faglig sparring med kollegaer. Herudover har vi en meget stor gruppe af frivillige, som har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver der er. Og vi brænder for det vi gør.
Vi går mindst tre gange dagligligt med vores hunde, og i alt slags vejr, så du skal ikke være bange for at tage regnjakken på.
Du vil gøre en forskel for dyrene også når den bedste løsning for dyret nogle gange er at give dyret fred. Du interesserer dig for adfærd, aktivering og træning – for hos os sidder dyrene ikke bare og venter.

Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 3F overenskomst. Arbejdssted er Darupvej 131, 4000 Roskilde.

Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Vi har åbent hver dag fra kl. 7 morgen til 21 aften, 365 dage om året. Også når det er jul, påske, pinse og weekend. Du skal påregne 2 aftenvagter om ugen og arbejde hver 3. weekend.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Internatleder Nadja Frandsen på mail: nrf@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne. Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 22. oktober 2023. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs, så send hellere din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DYRENES BESKYTTELSE I DANMARK AFD.FOR HERRELØSE DYR, Darupvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919108

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet