BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fra 1. oktober 2023, eller snarest derefter, søger vi 2 pædagogmedhjælpere til vores skønne daginstitution midt i Roskilde.
Stillingerne er begge på 37 timer om ugen.
Vi søger pædagogmedhjælpere som i tæt samarbejde med husets pædagogiske personale og leder har lyst til at indgå aktivt i arbejdet med den pædagogiske retning i huset. Du skal have lyst til at bidrage aktivt med aktiviteter i børnehøjde, ligesom du gerne må være vedholdende når det kommer til daglig struktur og planlægning mellem dig og dine kollegaer. Vi er i fællesskab i gang med at skabe os en identitet som ét hus hvor vi alle er sammen om kerneopgaven og hvor vi hjælper hinanden på tværs. Du skal altså have lyst til at se dig selv som en del af ét hus, selvom du til daglig har din gang på en stue.
Børnehuset Skrænten ligner ikke alle andre institutioner. Skrænten har en over 100 år lang historie bag sig, både som optagelseshjem, som Roskildes første vuggestue og til i dag hvor vi fungerer som både vuggestue og børnehave. Skrænten ligger tæt på både bymidten, Roskilde Domkirke, grønne parker og Roskilde Havn og vi har nem adgang til offentlig transport, hvis vi vil længere væk. Huset er gammelt, men indrettet efter et moderne institutionsliv og vi har en dejlig stor legeplads, som inviterer til fantasi og bevægelse og hvor der er mange gode hjørner og kroge man kan lave hule og gemme sig i.
I Skrænten skal vi henover efteråret have fokus på de voksnes deltagelse i børns leg og særligt vores pædagogiske arbejde i naturen og på legepladsen vil være i højsædet. Derfor skal du have lyst til at bruge dig selv i børnehøjde, være fantasifuld og ikke være bange for at få jord på knæene.
I Skrænten er vi alle ansvarlige for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø hvor vi kan have det rart og sjovt sammen, men også et arbejdsmiljø hvor der er plads til at kunne give hinanden feedback og hvor kerneopgaven er i centrum.
I skrænten har vi et stærkt forældresamarbejde og det har stor betydning at du ser de daglige små snakke med forældrene som værdifulde.
Det er ikke en forudsætning at du har kendskab til 0-6 årsområdet i forvejen, men du skal have lyst til at være nysgerrig på børns udvikling og børns leg.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning.
Børnehuset Skrænten er en del af område Roskilde Vest, som består af 8 daginstitutioner med fælles områdeleder Louise Juul Larsen. Vi har 57 børn, som er fordelt på Spirestuen med de 0-2 årige børn, Kastanjestuen med de 2-4 årige børn og Æblestuen med de 4-6 årige børn. Du kan læse mere om Skrænten her Børnehuset Skrænten - Roskilde Kommune
Ansøgningsfrist er mandag d. 18. september 2023 kl. 12.
Der er ansættelsessamtaler fredag d. 22. september i tidsrummet 9-15.
Løn-og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved evt. ansættelse indhentes straffe-og børneattest, samt tages reference.
Har du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning i huset kan du kontakte pædagogisk leder Martina Vöge Borch-Jensen på tlf.: 2183 7689 eller 4631 4901.
Vi glæder os til at møde dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a50e4ee4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Skrænten, Sankt Hans Gade, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a50e4ee4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898206