Roskilde Kommune - Børnehuset Skrænten: Genopslag: Pædagog søges til Børnehuset Skrænten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi fandt ikke den pædagog vi ledte efter, så vi prøver igen.
Er du uddannet pædagog og har et stærkt fagligt ståsted, så kan det være dig vi leder efter.

Fra 1. oktober 2023, eller snarest derefter, søger vi en pædagog til vores skønne daginstitution midt i Roskilde. Stillingen er på mellem 32-34 timer alt efter ønske.

Vi søger en pædagog som i tæt samarbejde med pædagogisk leder og fagligt fyrtårn har lyst til at gå forrest i arbejdet med den pædagogiske retning i huset. Du skal have lyst til at bidrage aktivt med aktiviteter i børnehøjde, ligesom du gerne må være vedholdende når det kommer til daglig struktur og planlægning mellem dig og dine kollegaer. Vi er i fællesskab i gang med at skabe os en identitet som ét hus, hvor vi alle er sammen om kerneopgaven og hvor vi hjælper hinanden på tværs. Du skal altså have lyst til at se dig selv som en del af ét hus, selvom du til daglig har din gang på en stue.

Børnehuset Skrænten ligner ikke alle andre institutioner. Skrænten har en over 100 år lang historie bag sig, både som optagelseshjem, som Roskildes første vuggestue og til i dag hvor vi fungerer som både vuggestue og børnehave. Skrænten ligger tæt på både bymidten, Roskilde Domkirke, grønne parker og Roskilde Havn og vi har nem adgang til offentlig transport, hvis vi vil længere væk. Huset er gammelt, men indrettet efter et moderne institutionsliv og vi har en dejlig stor legeplads, som inviterer til fantasi og bevægelse og hvor der er mange gode hjørner og kroge man kan lave hule og gemme sig i.

I Skrænten skal vi henover efteråret have fokus på de voksnes deltagelse i børns leg og særligt vores pædagogiske arbejde i naturen og på legepladsen vil være i højsædet. Derfor skal du have lyst til at bruge dig selv i børnehøjde, være fantasifuld, have lyst til at lege og være en stærk igangsætter. Ligesom du ikke skal være bange for at få jord på knæene.

I Skrænten er der plads til at undre sig og udfordre det eksisterende. Skrænten er et hus i bevægelse og derfor sigter vi aldrig mod et endeligt mål, men i stedet mod spændende processer, udvikling og forandring.

Vi er optagede af at støtte børnene i de større og mindre fællesskaber, de er en del af, ligesom vi er optagede at støtte børnene i deres personlige og følelsesmæssige udvikling. Her er det vigtigt at du sammen med barnet kan støtte det i at rumme både gode men også svære følelser.

I skrænten har vi et stærkt forældresamarbejde og det er vigtigt at du er synlig i det daglige samarbejde og ikke er bange for at tage en svær snak, fx til en forældresamtale.

Det er ikke en forudsætning at du har kendskab til 0-6 årsområdet i forvejen, men du skal have lyst til at sætte dig ind i børns udvikling i 0-6 års alderen, de styrkede læreplaner, Hjernen og Hjertet, sprogtrappen, mm.

Børnehuset Skrænten er en del af område Roskilde Vest, som består af 8 daginstitutioner med fælles områdeleder Louise Juul Larsen. Vi har 57 børn, som er fordelt på Spirestuen med de 0-2 årige børn, Kastanjestuen med de 2-4 årige børn og Æblestuen med de 4-6 årige børn. Du kan læse mere om Skrænten her Børnehuset Skrænten - Roskilde Kommune

Ansøgningsfrist er onsdag d. 20. september 2023 kl. 12.

Der er ansættelsessamtaler tirsdag d. 26. september i tidsrummet 9-15.

Løn-og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved evt. ansættelse indhentes straffe-og børneattest, samt tages reference.

Har du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning i huset kan du kontakte pædagogisk leder Martina Vöge Borch-Jensen på tlf.: 2183 7689 eller 4631 4901.

Vi glæder os til at møde dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=05ee7867)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Skrænten, Sankt Hans Gade, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=05ee7867&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet