Roskilde Kommune - Botilbuddet Lindelunden: Botilbuddet Lindelunden søger en erfaren nattevagt med stærke relationelle kompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi på Lindelunden ser det hele menneske, hvor vi i fællesskab om kerneopgaven skaber en hverdag som støtter op om at vores borgere, ligesom du og jeg, også kan følge deres drømme. Lindelunden er ligeledes et hus med fuld sejl i forandringsvinden. Da en af vores erfarne medarbejdere, efter mange år, har skiftet til et andet område, har du netop nu mulighed for at søge stillingen som vågen nattevagt, og være en del af en engageret og målrettet arbejdsplads.

Lindelunden er et botilbud efter servicelovens § 105, stk. 2, som ligger i Trekroner. Der bor 48 borgere i tilbuddet. Borgerne er med psykisk sårbarhed, og har forskellige grader af udfordringer inden for det psykiatriske, sociale og/el. somatiske felt. Målgruppen er hovedsagelig 35+.

Vi tilbyder vores borgere i tæt samarbejde med myndigheden, en struktureret rehabiliterende indsats med fokus på den enkeltes recovery proces. Vi har fokus på at støtte vores borgere til en aktiv og meningsfyldt hverdag med fokus på dennes trivsel, selvstændighed og udvikling. Dette med udgangspunktet i den enkeltes drømme og ønsker for livet.

Lindelunden har dag- og aften- relationsmedarbejdere som på tværs af faglighed er organiseret i fire nye teams, hvoraf der tilknyttes 12 borgere med sammenlignelige målgruppeprofiler til hvert team. Vi har sat særlig fokus på fagligt fællesskab, kollegialtrivsel og det at vi tør gå nye veje sammen, hvis det gavner borgeren. Vi er stærkt på vej i vores etablering og sikring af en stabil og stærk helhedsorienteret fagligkvalitetsindsats sammen med vores borgere, hvor borgeren i centrum er det pejlemærke som viser os vejen. 

Natteholdet består af fem nattevagter. Vi anser Lindelundens nattehold som en væsentlig medspiller i at få støttet vores borgere i at få bundet hverdagens indsatser og oplevelser i trygge, og stabile rammer.

Vi søger dig, der:

  • Altid har borgeren som den centrale spiller
  • Er relevant faglig uddannet, hvor vi vægter du også har erfaring med borgere med komplekse sociale/psykiatrisk udfordringer 
  • Har kendskab til eller lyst til at dygtiggøre dig i følgende metoder: LA2, ADL-træning, Anerkendende samtaler
  • Er god til at skabe relationer og har en anerkendende tilgang
  • Er god til at samarbejde
  • Har en evne til at reflektere over egen praksis
  • Har en tydelig og respektfuld kommunikation både mundligt og på skrift
  • Har rutine i at dokumentere den faglige indsats
  • Er mødestabil, loyal og pligtopfyldende
  • Har et godt humør

Vi tilbyder dig:   

  • Et stærkt sammenhold med de øvrige natteholdsmedarbejdere
  • Medindflydelse på, hvordan du sammen med borgerne og kollegaerne løser opgaverne
  • Løbende faglig sparing og kompetenceudvikling som matcher nattens kerneopgave
  • En arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og høj faglighed
  • En grundlæggende anerkendende tilgang til beboere, og til hinanden
  • Et stærkt og ambitiøst lederteam

Om stillingen:
Som nattevagt udgår du som en del af det samlede nattehold. Stillingen er på 32 timer. Vagterne er fordelt på nattjeneste kl. 23 - 07, med syv nætter i træk. Natteholdet dækker som udgangspunkt hinanden ind ved sygefravær og ferieafholdelse.

Hvis ovenstående fanger din opmærksomhed, håber vi meget, at høre fra dig!  

Du kan kontakte tilbudsleder, Eilen Bengtsson 2139 4496, i hverdagen mellem 8:30 - 16 for spørgsmål. 

Ansøgningsfrist er torsdag d. 14. september 2023, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen. 

Løn- og ansættelsesforhold, efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8382c23b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Botilbuddet Lindelunden, Lindelunden, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8382c23b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet