Roskilde Kommune - Himmelev Skole: Himmelev SFO søger medhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Himmelev SFO søger vi en dygtig pædagogmedhjælper pr. 1. november 2023. Stillingen er på 30 timer ugentligt i tidsrummet 06.30-17.00. 

Vi søger en aktiv medarbejder som ønsker at arbejde pædagogisk med aktiviteterne leg og bevægelse. Vi er i gang med at forny vores indendørslokaler og har bla. nyt tumlerum, sanserum og teatersal. På den måde vil vi gerne styrke vores bevægelsestilbud til børnene både inde og ude. Du skal være med til at udvikle og inddrage de muligheder vi samlet har.

Som pædagogiks medarbejder på Himmelev SFO, skal du arbejde med børnefælleskaber med afsæt i vores værdier: fællesskab, tryghed, tillid, nysgerrighed og kreativitet. Vi arbejder også med at udvikle vores samarbejde på tværs af faggrupper. SFO´en har sine egne skønne lokaler i forbindelse med skolen, men vi benytter også skolens faglokaler efter behov.

Hvis du er vores nye medarbejder, får du 20 omsorgsfulde, humoristiske og engagerede kollegaer som brænder for deres arbejde.
 
Som medarbejder på Himmelev SFO er du også i tæt samarbejde med pædagoger og lærere i indskolingen. I skolen bliver du tilknyttet en bestemt klasse og du skal have lyst til at stå alene med undervisning i fire lektioner om ugen.
Hvis du ikke har erfaring med deltagelse i undervisning, vil der etableres følordning og sparring.

VI KAN TILBYDE:

  • Et mangfoldigt SFO team med en masse forskellige kompetencer
  • En SFO med 270 børn og 20 medarbejdere
  • Fokus på trivsel og læring for alle børn, hele dagen
  • Fokus på et fagligt fællesskab, udvikling af vores praksis, refleksion og dokumentation
  • Alsidige aktiviteter i et miljø med muligheder
  • Fokus på et tæt og respektfuldt forældresamarbejde
  • Et godt teamsamarbejde omkring klassen
  • God plads til humor, kreativitet og egne ideer
  • Et udeareal med en masse muligheder 

VI FORVENTER, AT DU SOM ANSØGER:

  • Er seriøs som pædagogisk medarbejder
  • Er engageret og ansvarsbevidst
  • Har mod på undervisning i skolen
  • Bidrager til det gode samarbejde
  • Kendskab Office-pakken mm.
  • Kan udtrykke dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt

På Himmelev SFO ønsker vi at børnene får en rar og tryg hverdag, både når de er i skole og SFO. Når Skolen slutter går børnene i SFO og her er der mulighed for fordybelse inden for krop & bevægelse, natur, kultur, kreativitet og æstetik. Vi skaber samtidig rum for børnenes nysgerrighed og at børnene kan bruge deres fritid efter egen interesse.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principperne om Lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

YDERLIGERE INFORMATION
Spørgsmål rettes til SFO leder Maria Buch på tlf. 2129 4958.
Vi opfordrer til besøg, så kom forbi og bliv inspireret af hvad SFO Himmelev kan tilbyde.

ANSØGNINGSFRIST: 21. september 2023 kl. 12.00
Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 27. september 2023 kl. 8.00-11.00


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bed4d097)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Himmelev Skole, Ollerupvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bed4d097&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902567

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet