Roskilde Kommunes tværfaglige beskæftigelsestilbud Jobhuset – Fønix & Pulsen søger en administrativ medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobhuset – Fønix & Pulsen er Roskilde Kommunes tværfaglige beskæftigelsestilbud til borgere på sygedagpenge, aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb, på uddannelseshjælp eller i jobafklaringsforløb.

Jobhuset består af to afdelinger – Fønix og Pulsen – som for 2 år siden blev samlet til ét Jobhus. Vi er nu i gang med en proces, hvor vi samtænker de to tidligere administrative teams til at være ét team, og vi søger en administrativ medarbejder på fuld tid. Du bliver en del af et administrativt team på 4 personer i Jobhuset.

Der er stor variation i arbejdsopgaverne og det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften samtidig med, at du er serviceorienteret og formår at samarbejde med alle slags mennesker – både borgere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. 

Jobhuset består af to enheder: Fønix og Pulsen

Vi består af:

4 administrative medarbejdere
13 psykologer
7 ergo-/fysioterapeuter
17 jobformidlere
10 virksomheds-konsulenter
1 personlig jobformidler
3 værkstedsledere
1 økonomisk rådgiver
3 psykiatere på konsulentbasis
3 arbejdsmedicinere på konsulentbasis
3 teamledere
1 afsnitsleder


I Jobhuset arbejder vi tæt sammen med myndighedsafsnittene i Jobcenter Roskilde og sammen har vi gode resultater med vores indsats. Vi oplever os selv som en arbejdsplads med stort engagement, god humor, et godt arbejdsmiljø og et løbende fokus på samarbejde og udvikling.

Dine opgaver

  • Ferm bruger af fagsystemet Fasit, eDoc og Excel
  • Arbejde med journaliseringer, registreringer, bookninger, statistikker og rapporter i systemerne: Fasit, Excel, eDoc, KMD rakat, KMD opus, KMD SAP, HR Manager Talent recruiter, div. Office-programmer mm.
  • Indkøb og indhentning af diverse tilbud
  • Diverse i forhold til interne opgaver i huset, nye It systemer, undervisningsplaner, flytninger mm.
  • Personaleadministrative opgaver (løn, ferie, ansættelser mv)
  • Diverse ad hoc opgaver for team- og afsnitsleder

Vi lægger særligt vægt på at du

  • Har kommunal erfaring og gerne kendskab til beskæftigelsesområdet og kan arbejde i ovenstående systemer.
  • At du er serviceorienteret og imødekommende overfor såvel borgere som kolleger, samarbejdspartnere mm.
  • At du kan samarbejde med alle typer mennesker og fagligheder og at du er hjælpsom samtidig med, at du kan være tydelig, når der er behov for dét.
  • Kan have mange bolde i luften på én gang og kan håndtere de forstyrrelser, der ofte er på et administrativt kontor.
  • Ikke er bleg for at tage fat, og give en hånd med, også når det gælder mere praktiske opgaver som at dække op til møder, ordne køkkenet efter arrangementer m.m.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principper for "Ny Løn". 

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du ringe til teamleder Dorthe Damgaard 4631 6620. 

Der er ansøgningsfrist fredag d. 8. marts 2024

Samtalerne afholdes i Jobhuset Fønix, Bistrup Bakke 5, 4000 Roskilde torsdag d. 14. marts

Der er tiltrædelsesdato 1. maj eller hurtigst muligt


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=36767f72)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Fønix, Bistrup Bakke, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994525

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet