Roskilde Pigefodbold havde en kollektiv offday

Profilbillede
dato

Søndag skulle Roskilde Pigefodbold møde B93 på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra B 93 Svanemølleanlæg. med et 2-0-nederlag.

Derfor var det også en ærgerlig cheftræner for Roskilde Pigefodbold, Henrik Nielsen, vi fangede efter kampen.

Vi lignede et hold der stadigvæk var på vinterferie. Der manglede lidt gejst og motivation, mod en modstander der var os overlegen fysisk og spillede rigtigt godt, men vi gjorde det også let for dem, da vi spillede langt under vanlig standard,

Vi havde en stor chance i starten af kampen, som vi ikke fik udnyttet, og lige efter scorede B93, hvilket rammer os. Det blev også 2-0 før pausen, og vi var slet ikke med. En opsang i pausen hjalp lidt, men vi så stadigvæk ferieramte ud. Dog formåede vi at holde bolden ude af målet i anden halvleg. Det var bare ikke vores dag, og modstanderen var på dagen bare bedre.

Roskilde Pigefodbolds cheftræner, Henrik Nielsen, havde følgende at sige til sine spillers præstation.

Med sådan en kollektiv offday, så er vi, i trænerteamet, sikre på at vi kan forbedre alt. Samtidigt skal vi være klar fra start, også selvom modstanderen spiller fysisk hårdt. Vi skal kunne stå imod sådanne modstandere.

På søndag den 6. marts møder Roskilde Pigefodbold B 1908. Kampen fløjtes i gang klokken 16:00 på Himmelev Idrætspark.

Kampens resultat: 2-0 til B93
Række: Vinterbold U-16 Piger Øst

Kilde: Cheftræner Henrik Nielsen, Roskilde Pigefodbold - Vinterbold U-16 Piger Øst