Roskilde Pigefodbold sejrede med hjælp fra U18-piger

Foto: Frederik Frydendal-Oesten.
Profilbillede
dato

Roskilde Pigefodbold mødte søndag eftermiddag Herlufsholm GF, i hvad der skulle blive en hæsblæsende og yderst velspillende kamp.

Roskilde Pigefodbold fik hjælp af otte spillere fra klubbens U18-hold. De unge piger skulle i kampens første halvleg lige finde hinanden, samt finde sig til rette i Kvindeserie 1, og de gik til pause med et 2-2 resultat.

Men i 2. halvleg kom Roskilde Pigefodbold ud med et helt andet tempo. De formåede, med flotte mål og velspillende indsats, at blæse Herlufsholm GF ud af banen.

Det blev til en sand målfest, hvor de lokale talenter hev en 7-3 sejr hjem, efter en helt utrolig flot 2. halvleg.

Kampens resultat: Roskilde Pigefodbold - Herlufsholm GF 7-3

Kilde: Frederik Frydendal-Oesten