Roskilde Pigefodbold sejrer igen hjemme over Brøndbyernes IF

Profilbillede
dato

Roskildes U19 pigefodboldhold har startet sæsonen som fyr og flamme, derfor var der også mål i luften, da Brøndbyernes IF blev sendt hjem med 5-0. 

U18-pigerne fra Roskilde Pigefodbold leverede igen en flot indsats på grønsværen, hvor de i flere periode sad på kampen og viste Brøndbyernes IF, hvordan bolden skulle spilles. Dagens resultat viser da også, at Roskilde Pigefodbold hører til i toppen af dansk pige-/kvindefodbold.

Roskilde-pigerne fra U18-Øst var lidt langsomme i optrækket i kampens første minutter, men da først de fik spillede sig varme, tog de revanche mod rivalerne fra Brøndbyernes IF. Godt 25 minutter inde i kampen, måtte Roskilde Pigefodbold skifte ud på højre back - som følge af en skade. Men Roskilde Pigefodbold kom dog igang og gik herefter til pause med en 2-0 føring.

Dagens 5-0 sejr til pigerne fra Roskilde Pigefodbold betyder, at U18-pigerne indtager 1. pladsen i rækken med 10 point og en målscore på +14 mål. Foran Fremad Valby / BK vestia på 2. pladsen, som ligeledes har 10 point, men en målscore på “kun” +6 mål. Efterfulgt af Herlufsholm GF på 3. pladsen med 7 point og en målscore på +5 mål, og Brøndbyernes IF 4. pladsen med 5 point og en målscore på -5 mål.

Der er rift om første pladsen i Øst-rækken, da såvel Roskilde Pigefodbold, Fremad Valby / BK vestia, Herlufsholm GF, som Brøndbyernes IF alle har spillet 4 kampe i sæsonen. Hvor Roskilde Pigefodbold fører rækken med en målscore på +8 mål foran Fremad Valby / BK vestia. 

Roskilde-pigerne skulle planmæssigt have være på grønsværen igen i denne weekend mod Herlufsholm GF, men kampen er flyttet til senere på sæsonen. 

Den næste kamp til Roskilde-pigerne bliver i Ungdomspokalen, hvor de spiller hjemme mod HB-Køges U18-DM hold onsdag den 29. september med kampstart kl. 19.00. 


Kilde: Redaktionen