Lørdag eftermiddag skulle Roskilde Pigefodbold U18 fortsætte deres ubesejrede stime, da de skulle på besøg hos Fremad Valby / BK Vestia
Det startede stille ud, og Roskilde Pigefodbold var længe om at komme i gang. Men i løbet af 2. halvleg viste pigerne, at de for alvor er rækkens bedst spillende hold. Holdleder, Jesper Christensen, viser sin tilfredshed efter kampen:
"En fuldt fortjent sejr over rækkens andenplads. Især spillet i de bagerste kæder fungerede super godt og vi skabte mange store chancer."
Selvom spillet til tider var for langsomt og mange chancer blev brændt, havde Louise Sahl held foran målet. Hun formåede nemlig at score fire mål i kampen. De to andre mål blev scoret af Hannah Boa, som også blev kåret til kampens spiller.
Sejren betyder, at Roskilde Pigefodbold U18 øger føringen ned til Fremad Valby / BK Vestia. De fører nu rækken med fem point. Hermed bliver de meget svære at fange.
Kampens resultat: Fremad Valby / BK Vestia - Roskilde Pigefodbold (U18-Piger) 2-6