BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde med Robotautomatisering og programmering, og vil du være en del af et fantastisk eProcurement team, som håndterer RPA udvikling for hele Lyreco Danmark?
Så er vores ledige stilling som RPA-udvikler hos Lyreco Danmark måske lige noget for dig?
Som RPA-udvikler, bliver du en del af vores Business Services afdeling på mere end 30 kolleger, der er samlet i Roskilde. I afdelingen er vi lige nu 3 personer, der arbejder med EDI og daglig drift, samt 2 personer der arbejder med RPA projekter. Vi er et velfungerende team, hvor professionalisme og humor er en stor del af vores "dag på kontoret". Men lige nu mangler vi ledige hænder og det er her du kommer ind i billedet.
Du vil sammen med vores lead udvikler, blive ansvarlig for alle vores eksisterende RPA-løsninger i huset. Lige nu har vi 14 RPA-løsninger i drift og 21 projekter i vores backlog, som du skal hjælpe os med at udvikle. Ud over RPA-udvikling, laver vi også en del makroer i Excel samt VBA-løsninger for afdelinger i hele huset. Alle vores udviklingsprojekter er til internt brug og udvikles i Roskilde. RPA er et nøgleprojekt i hele Lyreco koncernen, du vil derfor komme til at arbejde sammen med kollegaer fra hele Europa og Asien omkring workshops og centrale RPA-projekter.
Som RPA udvikler hos Lyreco, vil du få ansvaret for udvikling og support af alle de projekter vi har udviklet i og omkring RPA. Vi bruger UiPath som udviklingsplatform og Automation Hub til at dokumentere vores RPA-projekter. Du vil, i det daglige, arbejde tæt sammen med vores lead udvikler og vores RPA-projektleder, men vil også få en stor berøringsflade, da vi laver udviklingsløsninger til alle afdelinger i huset.
Dine vigtigste opgaver bliver:
- Udvikling af RPA-løsninger.
- Support og vedligehold af vores eksisterende løsninger.
- Repræsentation af e-Procurement ved interne møder.
- Deltagelse i tværfaglige projekter som en del af den digitale transformation hos Lyreco.
- At identificere, udvikle og implementere proces- og løsningsforbedringer til vores kollegaer.
Hvem er du?
Du er en person som brænder for udvikling og som er vild med teamwork. Du taler og forstår dansk og mestrer engelsk i både skrift og tale – og helst forretningsmæssigt. Endelig har du en god viden om Microsoft Office pakken, særligt Excel. På det personlige plan søger vi en medarbejder med en god portion humor, drevet af nysgerrighed og komfortabel med at tage ansvar for egne projekter. Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams er afgørende. Du må rigtig gerne være nyuddannet og "grøn", da vi nok skal sørge for oplæring i RPA, men kendskab til SAP og VBA vil være en fordel. Det er dog ikke afgørende, at du er uddannet inden for dette område, men vigtigt at du har erfaring med udvikling af kode.
Bliv en del af vores E-procurement team
Du kan se frem til at blive en del af et fantastisk team, hvor du hver dag bliver mødt af motiverede og omsorgsfulde kolleger, som gladelig giver dig en hånd med de daglige opgaver og hjælper dig med at finde den helt rette hylde. Vi har meget travlt i Lyreco og hos eProcurement, men der er altid tid til at sætte sig ned med en kollega og drikke en kop kaffe. Vi er en god blanding af erfarne og nyere kollegaer, hvilket giver et rigtigt godt arbejdsmiljø med godt kendskab til forretningen samt masser af friske idéer på bordet, og vi går højt op i ikke at have en nulfejlskultur, så der er plads til at begå fejl og udvikle sig på baggrund af dem. Vi har desuden et grønt fokus, så vi går højt op i at drive forretningen i en grønnere retning og kigger løbende på udviklingsområder, hvor vi kan forbedre os.
Hvad vi tilbyder
Dette er en stilling med stort potentiale for udvikling og personlig vækst, hvor du vil have meget frie tøjler til at forme din egen rolle og bidrage til både din og teamets succes.
Derudover får du også:
- Professionelle og dygtige kolleger, der altid er klar til at hjælpe.
- Organisk og bæredygtig frokostordning.
- Morgenmad på fredage.
- En bred vifte af vidunderlig kaffe, kakao og te.
- Fantastisk firmafest.
- Mulighed for at være med i en Personaleforening der står for en masse sociale aktiviteter.
- Sundhedsforsikring og tandforsikring.
- Pension 10+2%.
- Laptop.
Har vi fanget din interesse? Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Vi behandler ansøgninger og indkalder løbende kandidater ind til interview, så vi anbefaler dig at ansøge stillingen hurtigst muligt og senest fredag d. 17/5-24.
Vil du vide mere om denne stilling, bedes du venligst kontakte Head of eProcurement Lars Christensen på telefon +45 22 88 44 71 eller e-mail lars.christensen@lyreco.com
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Lyreco ønsker vi at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c12aa125)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lyreco Danmark A/S, Lykkegårdsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042068