BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I RUC Studie- og Karrierevejledning arbejder vi med studerendes trivsel og skabe mening i deres studieliv gennem vejledningssamtaler, oplæg og workshops.
Vi søger lige nu tre-fem nye studenterstudievejledere som vil være med til at understøtte de studerende med at finde vej i universitetsverdenen. Vi søger dig, der er empatisk og har en reflekteret tilgang til opgaveløsning, og så skal vi selvfølgelig nok klæde dig på med de faglige kompetencer til at blive en god studievejleder.
Hvad laver en studenterstudievejleder?
Som studenterstudievejleder på RUC vejleder du studerende fra alle RUC’s bachelor- og kandidatuddannelser. Du vil komme til at møde studerende, der har brug for hjælp til hvordan de kan planlægge deres uddannelse. Det kunne også være studerende, der oplever mistrivsel eller studietvivl, og som har brug for at vende det i et trygt rum. Du vejleder også potentielle ansøgere til RUC, som har spørgsmål til optagelsesproceduren og som har brug for afklaring i forhold til valg af studie. Alt dette gør vi ved at møde de studerende til samtaler ligesom vi også holder vejledningsarrangementer og oplæg.
Hvad giver det dig at være studenterstudievejleder?
- Du bliver en del af en arbejdskultur, hvor vi sparrer, videndeler og nørder vejledningsfaglighed med hinanden
- En uddannelse som studenterstudievejleder, hvor du bl.a. lærer at facilitere den gode samtale
- Løbende opkvalificering i form af supervision og fælles temamøder
- Kendskab til regler og procedurer i universitetsverden og hvordan du formidler dem let forståeligt
Hvem er du?
- Reflekteret i din opgaveløsning
- Tillidsvækkende og empatisk
- God til at formidle præcist
- Har mod på at arbejde med komplekse problemstillinger
- Taler og skriver både dansk og engelsk
Særligt til din ansøgning og dit CV
Udover at forholde dig til stillingsopslaget, må du i din ansøgning også gerne forholde dig til spørgsmålet ’hvad er god vejledning for dig?’
Vi vil bede dig om at undlade at vedhæfte billede og ikke at skrive følgende oplysninger i din ansøgning og dit CV (du skal stadig udfylde det i skemaet, når du søger stillingen):
- Navn
- Alder
- Køn
Det beder vi dig om med det formål at mindske ansættelsesudvalgets bias overfor ansøger med et ønske om mere diversitet og mangfoldighed i Studie- og Karrierevejledningen.
Mere information
Vil du høre mere om jobbet, så kontakt AC Studie- og Karrierevejleder Rikke Krogh på mail rkrogh@ruc.dk eller på tlf. 4674 3915 eller AC Studie- og Karrierevejleder Thomas Laumark på laumark@ruc.dk eller på tlf. 4674 2129.
Studie- og karrierevejledningen er en del af afdelingen Uddannelse og Studerende (US), som er en del af RUC Administration. US varetager ud over studie- og karrierevejledning en lang række opgaver i relation til studieadministration, uddannelsesplanlægning og kvalitetsarbejde. Alle opgaver med fokus på at skabe de bedste forhold for uddannelserne og de studerende med udgangspunkt i RUC’s kerneopgave, uddannelse, og det strategiske indsatsområde: de studerende i centrum.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 7,5 timer ugentligt, og består af en fast vagt om ugen, men med enkelte møder, arrangementer og opgaver, der ligger udenfor den faste vagt. Lønsatsen for studenterstudievejledere er fastsat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund på 207,42 kr. i timen.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
- 1. Motiveret ansøgning
- 2. CV
- 3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 08. januar 2024
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 17. og torsdag d. 18. januar 2024 mellem 9-16.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949288