Server og software administrator søges til Roskilde Kommunes IT-afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Kommunes IT-afdeling søger en dygtig IT-medarbejder til det team, der holder styr på den indre kerne i kommunens IT-miljø, dvs. Windows- og Linux-servere, NetApp-storage og backup samt en håndfuld centrale styrings- og overvågningsværktøjer. Ud over de fysiske enheder på lokationen sidder teamet også med opgaven at administrere adgang og sammenhæng til kommunens cloud-løsninger. De primære klienter er Windows-pc’er, der afvikler både klient/server- og cloud-baserede applikationer. Dertil kommer en del mobile enheder.

Vi søger en person med en bred faglig viden samt gerne med speciel erfaring inden for følgende områder:

  • Storage/backup
  • Programmer til Windows 10 Client/Server applikationer.
  • CapaInstaller til udrulning af software på klienter
  • Drift af SQL servere
  • Exchange Server
  • AD kendskab
  • ADFS kendskab
  • Server/klient samspil
  • Print

I tillæg hertil vil det være en stor fordel, hvis du har viden om eller direkte har været involveret i problemstillinger omkring den fælleskommunal rammearkitektur (bl.a. organisationskomponenter, jobfunktionsroller og diverse relevante standarder)

For at kunne bestride stillingen vurderer vi, at du har erfaring med serverdrift og/eller softwaredistribution fra større installationer. Du skal være god til at søge samarbejde om løsninger, samtidig med at du i mange situationer også må være i stand til at tage et selvstændigt ansvar.

Teamet er i dag bemandet med 6 dygtige og meget ansvarsbevidste medarbejdere. Ud over dine tekniske kvalifikationer vil vi gøre meget ud af at vurdere, hvor godt du matcher teamet rent menneskeligt og socialt.

Du vil komme til at indgå i en vagtordning ca. hver 5. uge uden for normal arbejdstid (kl. 16-23). Denne ordning udløser et ekstra honorar.

Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter nærmere aftale om starttidspunkt.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos Finn C. B. Horn på telefon 4631 3210 eller mail til finncbh@roskilde.dk   
Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 6. juni 2023 kl. 23.59. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart i dagene derefter.

Søg via link i annoncen


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=64fa07c9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Digitalisering, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=64fa07c9&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839448

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet