BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser - så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet!
Vi har 3 ledige stillinger - på henholdsvis Køge Genbrugsplads, Hårlev Genbrugsplads og Jyllinge Genbrugsplads.
ARGO er et affaldsselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Den primære opgave er at sikre, at affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Det vil sige, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og den arbejdsopgave løftes blandt andet af ARGOs mange servicemedarbejdere fordelt på 14 genbrugspladser. Servicemedarbejderne rådgiver og vejleder borgere og erhvervsdrivende i forhold til affaldssorteringen på genbrugspladsen.
ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på at tale med besøgende på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper, og giver en hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone med hang til humor og højt til loftet.
Primære opgaver:
- Imødekommende vejledning og servicering af kunder og erhvervskunder
- Samarbejde om at løse dagens opgaver
- At holde pladsen ren og pæn herunder sortering af miljøfarligt affald
- Sikre en god kommunikation med kunder og erhvervskunder
- Afløsning på de øvrige genbrugspladser
Kvalifikationer:
- Erfaring med kundebetjening
- Du kan lide at arbejde i teams
- Edb på brugerniveau
- Kørekort kategori B. Det er ikke et krav, men et plus hvis har gaffeltruckcertifikat B og kan betjene større maskiner som gravemaskine/gummiged.
- At du tager ansvar for at opgaver bliver løst, både i dagligdagen og på den lange bane
Dagligt vil du være i kontakt med besøgende på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner, at kunne kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og professionel måde.
Arbejdstid og arbejdssted:
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge og fordelt på ugens syv dage, alle årets uger efter en vagtplan. Primært arbejdssted vil være Køge Genbrugsplads, Hårlev Genbrugsplads eller Jyllinge Genbrugsplads, men du vil også komme rundt på andre genbrugspladser efter behov.
Angiv gerne hvis du ønsker én plads frem for den anden.
Tiltrædelse - Snarest muligt.
Det primære arbejdssteds adresse:
Køge Genbrugsplads, Tangmosevej 104B, 4600 Køge.
Hårlev Genbrugsplads, Toftebovej 11, 4652 Hårlev.
Jyllinge Genbrugsplads, Brohaven 2, 4040 Jyllinge.
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge overenskomst indgået mellem 3F og KL.
Ansøgningsfrist er den 16. februar 2024.
Samtaler afholdes den 23. februar 2024.
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Jakob Neve på telefon 29398907 eller Sektionsleder Kim Larsen på 24454614 på hverdage mellem kl. 9 - 15.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Der arbejdes efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. ARGO har 180 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. ARGO prioriterer arbejdsmiljøet højt og ønsker et trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne. ARGO ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge ARGOs ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ARGO I/S, Håndværkervej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985998