BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiverer det dig at være med til at sikre, at nogle af vores samfunds mest udsatte får den behandling og sikkerhed, de har brug for? Og trives du i en rolig hverdag, hvor du aldrig er alene? Så læs med her.
Du bliver en del af nattevagtsteamet på afsnit M21, hvor du får ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne.
Din hverdag og arbejdsopgaver
Når du træder ind på afsnit M21, vil du opleve et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og faglig fordybelse. Vi har en stabil personalegruppe, der dagligt arbejder ud fra en recovery orienteret tilgang til patienterne.
På den måde er kernen i vores arbejde altid at inddrage patienten i egen behandling og hver enkelt patient vil få tilrettelagt deres eget individuelle forløb.
Du bliver ansat som fortrinsvis nattevagt i et af afsnit M21’s to team. Hvert team er ansvarlig for 13 patienter.
Du vil i tæt samarbejde med patientens kontaktteam have medansvar for plejeforløbet og dokumentation af dette. I nattetimerne er fokus på søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme samt støtte til håndtering af trang.
Du får en vigtig rolle med at forebygge og reagere på afvigelser fra det forventede patientforløb fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance.
Hvorfor skal du søge job hos os?
Du bliver en del af et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling. Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling og forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling.
Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.
Patienterne er indlagt frivilligt, og anvendelse af tvang er minimal. Faktisk har vi ikke haft nogen former for tvang de sidste to år. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag.
Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du modtager en grundig introduktion til organisationen, specialet og til selve jobbet.
Derudover har vi attraktive muligheder for kompetenceudvikling bl.a. i form af kurser i konfliktnedtrapning eller kognitiv adfærdsterapi.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og trives med stille vagter, hvor du selv tager initiativ til at løfte de opgaver, der måtte være.
Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet, og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed.
Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Du vil blive ansat primært i nattevagter i en 7/7 ordning i enten lige eller ulige uger.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Tiltrædelse 1. juni 2024.
Har vi vakt din interesse?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Katia Brix Friis på tlf. 20 58 99 04 eller via mail: katia.brix.friis@regionh.dk
Søg stillingen via linket her på siden senest d. 21. april 2024. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.
Dertil kan du læse mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019956