Social- og sundhedsassistent til nattevagtstilling – Vil du styrke din faglighed indenfor det psykiatriske speciale?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Psykiatrisk Center Sct. Hans, søger vi dig, der har lyst til at fordybe dig i arbejdet med patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug. Som nattevagt hos os får du desuden mulighed for at opleve nogen meget smukke solopgange med udsigt ud over fjorden.

En rolig hverdag, hvor du aldrig er alene. Du har en makker og I sidder sammen.
Din hovedopgave bliver at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende. Forløbene er planlagte, af ca. tre måneders varighed, og indlæggelserne er elektive. Udgangspunktet for arbejdet med patienten er derfor noget andet, da patienterne er forberedte og gerne vil have hjælp til at komme ud af deres misbrug og arbejde med dem selv.

Sammen med resten af teamet får du:

  • ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne
  • medansvar for pleje og behandlingsforløbet samt dokumentationen af dette, i tæt samarbejde med patienternes kontaktteam
  • en vigtig rolle med at forebygge og reagere på afvigelser fra det forventede patientforløb fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance
I nattetimerne vil fokus være målrettet søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme. Derudover vil dine sygeplejefaglige opgaver omfatte medicinhåndtering, samt håndtering af somatiske problemstillinger.


Hvorfor skal du være vores nye kollega?

  • Du bliver en del af afdeling M, som er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. Vi integrerer behandlingen og favner begge sygdomme og behandlingsbehov. På afsnittet er der nogen rigtig dygtige og erfarne kompetencer, som giver dobbeltdiagnose behandlingen et højt fagligt niveau, og som er klar til at lære fra sig.
  • Du har tid til at være ny.
    Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Er du ny i psykiatrien tilbyder
  • Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen. Vi tilbyder dig derfor at starte på den 1-årige grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) indenfor det første år. Her lærer du om KAT som en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom. Derudover er der også mulighed for at tage en 6 dages overbygning i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT).
Dine kvalifikationer

  • Du brænder for det psykiatriske speciale og vil gerne arbejde med kognitiv adfærdsterapi.
  • Du er autoriseret social og sundhedsassistent – gerne med psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer.
  • Du har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden.
  • Du motiveres af det tværfaglige arbejde, hvor vi sammen finder de rigtige løsninger og bidrager til den fælles udvikling.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i fortrinsvis nattevagter med et 7-7 vagtrul og weekendarbejde hver anden weekend – ulige uger.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale


Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket på siden senest den 21. juni 2023
. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Cecilie Rasmussen på 53710117.

Vi giver også gerne en rundvisning, hvis du vil se afsnittet og de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249901&DepartmentId=14479&MediaId=4954&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet