Social- og sundhedsfaglige medarbejdere søges til tværfaglige gruppeforløb i Roskilde Kommune

dato

Gruppetilbud er en ny indsats på tværs af Social, Job og Sundhed området, som tilbyder gruppeforløb til borgere i Roskilde Kommune.

Vi tilbyder bl.a. hold og gruppeforløb til borgere med autisme, ADHD, skizofreni, borgere med selvmordstanker, spiseforstyrrelse, OCD, stress, smerte, depression, angst og borgere som oplever udfordringer i livet som pårørende. Formålet med vores gruppeforløb er at hjælpe borgere til at komme tættere på eller i job og uddannelse, at styrke borgerens tilknytning til fællesskaber, at øge den enkeltes livskvalitet og herunder at kunne stå stærkere i eget liv. Alle gruppeforløbene bygger på rehabilitering og recovery med et klart beskæftigelsessigte og med fokus på at hjælpe med brobygning til civilsamfund og erhvervsliv.

Du vil blive en del af et stærkt fagligt team på ca. 25 medarbejdere med stor erfaring inden for social, job og sundhed – herunder psykologer, ergo-/fysioterapeuter, socialpædagoger, terapeuter, socialrådgivere, sygeplejerske og speciallæger. Til det har vi brug for to social- eller sundhedsfaglige kolleger meget gerne med erfaring og kendskab til ADHD og autisme.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Facilitere tværfaglige gruppeforløb baseret på viden og evidens
  • Afholde individuelle samtaler med fokus på progression
  • Samarbejde med og bygge bro til civilsamfund, virksomheder og øvrige aktører for at styrke borgernes vej videre
  • Løbende evaluere og tilpasse gruppetilbud i tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere
  • Dokumentere og kvalitetssikre indsatsen
Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund og:

  • Evner at arbejde med borgernes motivation med udgangspunkt i deres håb, mål og drømme
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med flere af målgrupperne – særligt ADHD og autisme – men derudover også OCD, skizofreni, spiseforstyrrelser og borgere med selvmordstanker
  • Har erfaring med at udvikle og facilitere gruppeforløb og skabe engagement hos deltagerne
  • Kommunikerer klart og respektfuldt – både skriftligt og mundtligt
  • Har stærke relationelle kompetencer med empati og samarbejdsevne – både internt og eksternt
  • Har lyst til at være med til at skabe en ny fælles kultur på tværs af social-, job- og sundhedsområdet
  • Tror på at tilknytningen til et arbejde er en del af et godt liv
  • Kan bevare overblikket og handle i en hverdag med mange bolde i luften
  • Trives i en politisk styret organisation og har lyst til at være med fra starten
Du bliver en del af en nyetableret enhed med stor faglighed og masser af energi. Vi har fokus på sammen at skabe en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, det gode dialogbaserede samarbejde og indsatser, vi kan være stolte af.

Du kan læse mere om Gruppetilbud her;

https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/arbejdsliv-og-uddannelse/jobhuset-fonix-gruppetilbud/

Løn og Ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesforhold er gældende efter overenskomst og principper for ny løn.

Begge stillinger er fuldtidsstillinger.

Inden ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer.

Yderligere informationer
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Rikke P. Christiansen på tlf. 30 84 13 22

Der er ansøgningsfrist 1. juni 2026 kl. 10.00
Ansættelsessamtalerne afholdes 8 og 9. juni 2026
Stillingen ønskes besat senest 1. august 2026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/267a6c0a-11cb-4228-84b8-8fff070f9708

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet