Socialfaglige kollegaer søges til Roskildehjemmet: Skab forandringer og støt beboernes vej til et bedre liv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

2 socialfaglige kollegaer søges til Roskildehjemmet

Socialfaglige kollegaer søges til Forsorgshjemmet Roskildehjemmet – et tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte omsorg og hjælp, jf. Servicelovens § 110. En del af beboerne kæmper ligeledes med andre problemer, såsom misbrug, psykiske vanskeligheder, dårlige sociale og økonomiske forhold etc.

Roskildehjemmet er en selvejende institution oprettet af Landsforeningen Arbejde Adler. Vi er en non-profit organisation, som har driftsoverenskomst med Region Sjælland. Roskildehjemmet blev ombygget for 5 år siden og fremstår med gode fysiske rammer.

Du kan læse mere om Roskildehjemmet og Arbejde Adlers værdier på http://www.roskildehjemmet.dk

Hvis du

  • Har en uddannelse som pædagog eller socialrådgiver
  • Har en anerkendende tilgang i mødet og samarbejdet med både borgere, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er klar til en hverdag, hvor en der er en stor samarbejdsflade med både beboere, kolleger og øvrige samarbejdspartnere, herunder kommunale myndigheder, jobcentre, misbrugscentre, psykiatriske tilbud etc.
  • Kan skabe og fastholde overblik, trods mange forskellige opgaver i hverdagen
  • Har lyst til faglig udvikling, herunder implemtering af Housing First metoderne
  • Kan se fordelene i et tværfagligt samarbejde mellem socialrådgivere, pædagoger, sundhedsfagligt personale og de medarbejdere, som står for beskæftigelse, køkken, rengøring og administration.
  • Kan arbejde struktureret både ift. dokumentation og den pædagogiske praksis
  • Er god til kommunikation og formidling - både skriftlig og mundtligt
  • Og hvis du samtidig kan holde hovedet koldt og hjertet varmt, så kunne du muligvis være et godt match for Roskildehjemmet.

Vi kan tilbyde:

  • 50 interessante beboere med mangeartede udfordringer og baggrunde
  • 35 engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
  • En organisation, der har øje for både en faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø
  • En spændende arbejdsplads med udfordringer og udviklingsopgaver
  • Temadage, faglige input og relevante kurser
  • Fast supervision med ekstern superviser
  • Gode fysiske rammer i et naturskønt område
  • Og selvfølgelig humor og gode grin i dagligdagen

Dine primære arbejdsopgaver som pædagogisk medarbejder vil være:

  • At støtte beboerne i en forandring til et bedre liv under og efter opholdet på Roskildehjemmet.
  • Kontaktperson for nogle af beboerne, herunder udarbejde opholdsplaner og status sammen med beboeren.
  • Deltagelse i møder og samarbejde med relevante aktører
  • At deltage i dagligdagens mangeartede opgaver og samværsaktiviteter med beboerne.

Dine primære arbejdsopgaver som socialfaglig medarbejder vil være:

  • Lave leverandørudredninger med beboerne.
  • Være tovholder på handleplansmøder.
  • De særligt komplekse sagsbehandlingsopgaver, herunder udvidet kontakt til den respektive myndighed, herunder ansøgning om pension, botilbud, opholdstilladelser etc.
  • At deltage i dagligdagens mangeartede opgaver og samværsaktiviteter med beboerne.

Stillingerne er på 37 timer/pr. uge i en fast rulleplan i dag og aftentimerne. Vi er i gang med nye vagtplaner og forventer derfor, at nogle af vagterne vil være som 12 timers vagter. Du vil have weekendarbejde hver 3. uge.

Vi holder informationsmøde tirsdag d. 13. august kl. 17-18 på Roskildehjemmet.Tilmelding er nødvendig og kan ske via mail til Trine Rantzau Jørgensen på trj@regionsjaelland.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Heidi Pedersen på tlf. 93568374 i uge 29 og 30 eller Michael Knudsen på tlf. 29772613 i uge 31 og 32.

Det forventes at der afholdes ansættelsessamtaler torsdag og fredag i uge 34.

Stillingen aflønnes efter principperne om Ny Løn.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088283

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet