Socialpædagog til Botilbuddet Boserupvej i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at støtte borgere med komplekse psykiatriske udfordringer?
Vi søger en dedikeret socialfaglig profil, som sammen med os vil være med til at skabe de bedste hjem for borgere med komplekse psykiatriske udfordringer.

Vores vision
Vi tror på recovery og sætter borgeren i centrum af alt, hvad vi gør. Hos os er hjertet vigtigt! Vi skaber en arbejdsplads, hvor menneskesynet og kontakten til borgeren er essentielle elementer. Vi mener, at alle kan komme sig, og vores støtte er baseret på nærvær, samtaler og et dybdegående kendskab til den enkelte borgers behov.

Din rolle
Vi søger specifikt en socialfaglige kollega, da samarbejdet med borgere med psykosociale udfordringer kræver en socialfaglig forståelse og tilgang.

Borgeren er aktør og ekspert i eget liv. Du bliver en værdifuld kollega i vores tværfaglige team, hvor vi både er sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere. Vi arbejder recoveryorienteret, hvor borger er i centrum og udgangspunktet i al vores arbejde. Støtten og hjælpen, som gives til borgere, er i høj grad baseret på samtaler og kendskab til borgeren.

Arbejdet med dokumentation er vigtigt, og vi sørger for, at du får en god oplæring.

Vores forventninger
Vi leder efter en kollega med en relevant socialfaglig grunduddannelse, såsom pædagog, socialpædagog, ergoterapeut eller andet. Erfaring med psykiatriske og/eller misbrugsproblematikker er en fordel, men vigtigst er din lyst til at støtte og hjælpe vores borgergruppe.

Vi arbejder tæt sammen med mennesker, som har udfordringer, og vi er en vigtig relation, hvorfor vi forventer, at du reflekterer over egen praksis og deler vores værdier om ordentlighed og værdighed.

Vi tilbyder
Botilbuddet Boserupvej er et af syv botilbud i Center for Specialiserede Botilbud, hvor de fleste botilbud ligger i København. Din arbejdsplads vil være på Boserupvej i Roskilde. Ved kurser og andre arrangementer vil du møde og arbejde sammen med ansatte på andre af centrets botilbud.

Hos os møder du

  • mange daglige smil og et arbejde, der giver mening
  • et højt drive og en intens hverdag
  • et arbejdsmiljø, som bygger på nysgerrig tilgang til hinanden, imødekommenhed og godt humør
  • løbende supervision
  • løbende kurser og uddannelse i fx NADA, DAT, LA2 medicinhåndtering samt recovery og rehabilitering
Vores arbejdsplads har højt til loftet, ordentlighed er vores mantra og vi drøfter på tværs af fag og rammer og har altid borgerens perspektiv med. Vi bliver passet godt på, passer godt på hinanden og derfor går vi altid to og to sammen.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024. Du fastansættes og arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i dag- og aftenvagter, og der er weekendvagt hver 2. eller 3. uge.

Nysgerrig?
Du er altid velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Stine Plahn på 2054 6567, afdelingsleder Christina Handest på 5143 5817 eller afdelingsleder Michael Rasmussen på 2932 0321, hvis du vil vide mere om stillingen og botilbuddet.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Søg via linket senest fredag den 23. februar 2024
Vi indkalder til samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991242

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet