BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk farmaci i Psykiatrien i Region Sjælland er i rivende udvikling. Sygehusapoteket er med på den spændende rejse mod øget udvikling af vores kliniske farmaci ydelser i Psykiatrien. Vi startede med to faste farmakonomer i Psykiatrien i Roskilde og udvider nu med yderligere tre, så næsten alle sengeafsnit har deres egen faste farmakonom til dispensering og administration. På hvert afsnit er der 14 patienter.
Dette er en enestående mulighed for et yderst spændende og fagligt job. Har du lyst til at gøre en forskel for psykisk syge patienter og være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci, så er chancen der nu. Du kan være med helt fra start, da der er tale om tre nyopstartede ydelser på sengeafsnit i Psykiatrien.
Vores team i Roskilde består i dag af 19 kliniske farmakonomer og en ledende farmakonom, hvor to farmakonomer har deres egen faste afdeling i Psykiatrien i Roskilde.
Vi lægger vægt på høj faglighed og service samt et trygt og godt arbejdsklima og er et team med gode samarbejdsevner og et godt humør.
Vi kan tilbyde dig
-
En 35-37 timers arbejdsuge
-
Et yderst selvstændigt og spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver
-
Grundig oplæring i medicin service, dispensering og administration af lægemidler
-
Tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet i klinikken og med de kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket
Vi forventer, at du er uddannet farmakonom
-
Har du tidligere erfaring med medicinservice og klinisk farmaci er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelse, da vi står klar til at give dig en god introduktion og oplæring allerede fra første dag
Derudover lægger vi vægt på, at du:
-
Besidder stor og bred farmakologisk viden
-
Har gode kommunikations- og formidlingsevner
-
Er initiativrig, serviceorienteret, tålmodig og ansvarsfuld
-
Har evne og lyst til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet og kan prioritere dine opgaver
-
Har gå-på-mod og et godt humør
-
Kan lide at have tæt kontakt med patienter med forskellige udfordringer
-
Kan møde kl. 7.00 om morgenen
Ved medicindispensering og administration af medicin arbejder vi på afdelingen fra kl. 7 - 12.30. Efter frokost laves der administrative opgaver og almindelig medicinservice.
Vores opgaver består bl.a. i at dosere og udlevere medicin til indlagte patienter samt bistå ved udlevering af medicin ved udskrivelse. Medicindispenseringen foregår i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker og tilpasses løbende, således at vi som farmakonomer på bedste måde bidrager med vores faglighed og eksempelvis medvirker til større compliance og færre utilsigtede hændelser.
Som ansat i Medicinserviceteamet i Roskilde, vil du blive en af de fem faste farmakonomer tilknyttet faste afsnit i Psykiatrien i Roskilde. Det er et selvstændigt arbejde, og der vil være tæt samarbejde med afsnittets personale og de andre farmakonomer, der fast er i Psykiatrien.
Ansættelse
- Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer
Som sygehusapotek er en af vores vigtige opgaver at levere serviceydelser så som medicinservice til sygehuse, hospice og Psykiatri i Region Sjælland.
Medicinservice er organiseret som seks medicinserviceteams på regionens største geografier.
Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som sygehusapotek indgår aftale med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem. På medicinservice tager vi os af lagerstyring af medicinrum, udløbskontrol og kassation af lægemidler.
Vi foretager desuden en gennemgang af de indlagte patienters lægemiddelordinationer og indgår i tværfaglig dialog med afsnittenes personale omkring dette. Vi står til rådighed for lægemiddelrelaterede spørgsmål og henvendelser fra afdelingerne.
Ved lægemiddeldispensering og -administration består vores opgaver bl.a. i at ophælde og udlevere lægemidler til indlagte patienter samt bistå ved udlevering af lægemidler ved udskrivelse.
Ved administration af lægemidler kommer du tæt på patienten og det er væsentligt, at du kan lide at have patientkontakt.
Ved medicinanamnese består vores opgaver i at udarbejde en oversigt over patientens aktuelle medicinske behandling. Denne opgave udfører vi på vores akutafsnit.
Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden, så både kvaliteten af vores ydelse og vores teamwork er i top.
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066435