BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Naturvidenskab og Miljø søger et antal engagerede laboranter til alsidige opgaver inden for særligt det biologiske område.
Institut for Naturvidenskab og Miljø er et af fire institutter på Roskilde Universitet. Instituttets forskning er organiseret i fire faggrupper: Molekylær & Medicinalbiologi, Miljødynamik, Matematik & Fysik, Kemi. Vi arbejder tværfagligt, både inden for instituttet og mellem hovedområderne på Roskilde Universitet og gerne i tæt samarbejde med private virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og ngo'er. Instituttet udbyder 2 bacheloruddannelser samt 5 kandidatuddannelser.
Vi søger en erfaren medarbejder til vores laboratorie med lyst til at indgå i et team med engagerede kolleger, som understøtter instituttets forsknings- og undervisningsopgaver.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Du vil komme til at arbejde med forskere og studerende på alle niveauer på tværs af instituttets faggrupper, men særligt inden for generel mikrobiologi og molekylærbiologi/immunologi. Du vil komme til at indgå i en lang række andre opgaver i relation til bl.a.:
- Arbejde med biokemiske, molekylær-, celle- og mikrobiologiske teknikker.
- Support af laboratoriebaserede uddannelsesaktiviteter, herunder kursus- og projektundervisning.
- Indkøring og vedligeholdelse af videnskabeligt udstyr til forskning og undervisning.
- Understøttelse af instituttets videnskabelige medarbejdere i laboratoriebaserede forskningsprojekter, med særlig forankring i molekylær & medicinalbiologigruppen.
- Daglig drift og vedligeholdelse af laboratorier og udstyr, herunder også indkøb.
Vi lægger vægt på, at du;
- Har relevant uddannelse og erfaring med molekylær-, celle- og mikrobiologiske teknikker.
- Har flair for planlægning og gennemførelse af laboratorieanalyser og resultatbehandling.
- Er serviceminded – og favner instruktion og hjælp til både studerende og kolleger.
- Har gode engelskkundskaber, så der kan kommunikeres med engelsktalende ansatte og studerende
- Har interesse i at varetage både udviklings-, drifts- og supportopgaver.
- Er omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver.
- Er god til at samarbejde på tværs af videnskabelige områder/fagligheder.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til universitetsverdenen og med at deltage i instruktionen af studerende i laboratoriet og på kurser. Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med forsøgsdyr og har en FELASA certificering.
Vi tilbyder blandt andet:
- Et spændende og alsidigt job i et aktivt, internationalt, forsknings- og undervisningsmiljø, hvor der er et godt samarbejde mellem engagerede forskere, laboranter og studerende fra både ind- og udland.
- Et team af fagligt kompetente og erfarne kollegaer.
- Varierende, forskelligartede og udfordrende opgaver – og med mulighed for indflydelse på arbejdsgange m.v.
- Mulighed for at arbejde på tværs af fagområder.
- At du bliver del af en værdsat laborantgruppe, hvor opgaver løses i fællesskab.
- At vi ser vidensdeling som en stor styrke, for arbejdet bliver sjovere, når vi gør det sammen.
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt laborant Christa Persson på 4674 3580 (e-mail: persson@ruc.dk) eller professor Jesper Troelsen på 4674 2728 (e-mail: troelsen@ruc.dk).
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på 37 timer om ugen, med reference til sekretariatsleder Yosef Bhatti. Den daglige prioritering af opgaver sker i samarbejde med forskerne og de øvrige kollegaer i laborantgruppen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere ansat i staten. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. oktober eller snarest derefter.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 12. august 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083700