BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Føtalmedicinsk afsnit, Sjællands Universitetshospital Roskilde/Nykøbing F. søges sonografer i faste stillinger, erfarne eller til oplæring, til at varetage obstetrisk ultralydsskanning.
Vi søger sonografer til faste stillinger, 37 t/uge med ansættelse fra 1/9-2024 eller efter aftale. Din arbejdstid vil primært være hverdage kl. 07:45-15:15 samt enkelte aftenvagter inden for tidsrummet kl. 13:30-21:00.
Vores sonografer arbejder selvstændigt med mange typer ultralydsskanninger såsom 1. og 2. trimester skanninger, terminsbestemmelse, tilvækstskanninger, tidlige gennemskanninger, flowmålinger, hjerteskanninger og skanning af gemelli og altid i tæt samarbejde med vores føtalmedicinske læger. Sonograferne varetager genetisk rådgivning og assisterer tillige vores føtalmedicinske læger ved invasive prøver. Sonograferne varetager også oplæring af nye sonografer og læger. Der er hver dag indlagt tid til faglig konference, undervisning m.m.
Du skal have lyst og evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og kunne bevare koncentration og overblik. Du skal kunne lide at arbejde med systematik og detaljer og have flair for teknik og billeder i flere dimensioner.
Som sonograf er du ofte den første sundhedsperson, de gravide møder i vores afdeling, og du har derfor en vigtig rolle i de gravides oplevelse og forløb. Vores hverdag er præget af både glæde og forventningsfuldhed i forbindelse med dét at være gravid, men også bekymring eller alvor i forhold til, om alt er normalt. I forbindelse med skanningerne er der en stor informations – og vejledningsopgave. Nogle af de givne fund og resultater kan have store menneskelige konsekvenser, hvorfor vi vægter fokus på faglighed og kvalitet samt nærvær og empati for den gravide/parret højt. Du skal derfor evne at skabe gode tillidsfulde kontakter i de korte undersøgelsesforløb.
Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvilket du vil opleve afspejler sig i planlægningen af din arbejdsdag. Vi er nemlig en arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.
Vi søger:
- Sonografer der er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske.
- Sonografer der kan arbejde selvstændigt på stuen, tage ansvar, har overblikket og kan trives i en travl hverdag.
- Sonografer der har lyst og mod på at indgå i en dynamisk hverdag, hvor tillidsfuld kommunikation, vidensdeling, pædagogiske evner og etik vægtes højt.
- Sonografer som er fleksible og samarbejdsvillige, også tværfagligt.
- Sonografer der har en anerkendende, respektfuld og åben tilgang til kollegaerne, gerne med sans for humor.
- Sonografer der har flair for teknik, systematik og rumlighed samt interesse for at vedligeholde og udvikle den faglige kvalitet inde for specialet.
Vi ønsker samtidig at du:
- Ønsker at indgå aktivt i processen med at udvikle vores fælles afdeling efter fusion med Nykøbing F. og derfor også på sigt, at varetage graviditetsskanninger på SUH Nykøbing matriklen.
- Er indstillet på, at afdelingen flytter til SUH Køge, i løbet af 2027/2028.
Vi tilbyder et afsnit med:
- Engagerede kollegaer, som vægter de gode patientforløb højt, og som er gode til at håndtere det selvstændige ansvar og etiske dilemmaer.
- En arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen.
- Tæt monofagligt og tværfagligt samarbejde, som løbende udvikles.
- Fokus på kerneopgaven, høj faglighed, kvalitet og det gode og sikre patientforløb samt nærvær i relationen.
- Variation i de daglige opgaver, og med stor fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og medindflydelse på arbejdsplanlægningen.
- En velfungerende personalegruppe, med fokus på hinandens trivsel og det rare arbejdsklima.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Ansøgningsfrist d. 1/7-24 inden kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 27.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070259