Spændende stilling som sygeplejerske i dagafsnit hos Klinik for Spiseforstyrrelser, Psykiatrien Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland, Center for Spiseforstyrrelser, søges sygeplejerske med miljøterapeutisk erfaring til en fast stilling 37 timer ugentligt.
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2024.

Center for Spiseforstyrrelser behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Centeret består af Klinik for Spiseforstyrrelser, døgnafsnit U2 og Dagbehandlingen - som organisatorisk hører under Klinik for Spiseforstyrrelser.

Klinik for Spiseforstyrrelser varetager den ambulante behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser i Region Sjælland. Medarbejderne er opdelt i to teams og arbejder tværfagligt; ét team for børn og unge, som varetager behandling af patienter under 18 år og ét team for voksne som varetager behandlingen af den voksne patient over 18 år.

Klinikkens arbejde er langt overvejende behandling af spiseforstyrrelser og kun i mindre grad udredning. Behandlingen består af støttende samtaler, psykoterapeutiske individuelle forløb, gruppeterapeutisk behandling, gruppebehandling med fokus på ændring af adfærd, diætetisk vejledning, somatisk vurdering og familiebehandling. I børneteamet er den primære behandlingstilgang familiebaseret (FBT) i manualiseret forløb.
Dagbehandlingen åbnede dørene for patienter slutningen af maj 2021 og tilbyder behandling til 4 voksne og 4 børn/unge med forældre. Dagbehandlingen er Region Sjællands specialiserede behandlingstilbud for børn-, unge- og voksne med spiseforstyrrelser. Dagbehandlingen er et supplerende tilbud i Klinik for Spiseforstyrrelser, ved behov for en intensiv indsats i en kortere periode.

Formålet med Dagbehandlingen er, at støtte til normalisering af kropsvægt, etablere hensigtsmæssige spisemønstre og arbejde målrettet med spiseforstyrrelsens regler ved at få indsigt i tanker, følelser og adfærd som ligger til grund for- og vedligeholder spiseforstyrrelsen.
I børne/ungegruppen er der yderligere et særligt fokus på konkret vejledning og støtte til forældre i forbindelse med måltider med udgangspunkt i FBT (Familiebaseret Behandling).

Tiden mellem måltiderne er struktureret med miljø- og gruppeterapeutiske behandling. Børne/unge gruppen har fremmøde fire dage om ugen, mens voksengruppen har fremmøde 3 dage om ugen. Der er afsat en mødedag om ugen for personalet.
I denne stilling er du primært tilknyttet børne/ungeteamet, men der vil være mulighed for at arbejde med gruppebehandling af de voksne patienter. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i Dagbehandlingen, som består af 4 sygeplejersker. Derudover vil der være tæt tværfagligt samarbejde med kolleger i Klinik for Spiseforstyrrelser som består af sygeplejersker, læger, kliniske diætister, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.

Arbejdsopgaver
• Måltidstræning med unge og forældre
• Undervise i psykoedukation til både patienter og pårørende
• Vejledning i kost og ernæring
• Gruppe behandling
• Rådgive og vejlede forældre eller samarbejdspartnere i.f.t. konkrete patienter
• At møde og yde en anerkendende og respektfuld støtte til familierne.
• Vejlede sygeplejestuderende

Hvad kan vi tilbyde
• Mulighed for indflydelse på behandlingen, både i forhold til fagligt indhold og organisering
• En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres
• At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret tværfagligt behandlerteam
• Fast supervision i såvel Dagbehandling som i Klinikken
• Mulighed for personlig og faglig udvikling via blandt andet undervisning og temadage
• En arbejdsplads, hvor humor og et godt fællesskab vægtes højt
• Fri i weekender, højtider og helligdage

Kompetencer
• Du er uddannet autoriseret sygeplejerske
• Du har psykiatrisk erfaring, gerne erfaring med spiseforstyrrelser
• Psykodynamisk miljøterapeutisk erfaring
• Fagligt engagement, personlig balance, robusthed og imødekommenhed
• Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i et team
• Erfaring i undervisning og formidling
• Et godt somatisk fundament
• Gerne relevant videreuddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger såvel tilfredsstillende børneattest som straffeattest til offentlig brug.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri:
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58538080.
Teamkoordinator Jenny Gottschalk-Jørgensen, tlf. 58538080.
Chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, tlf. 29271266.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ”søg jobbet”.

Ansøgningsfrist: 14. januar 2024.
Samtaler: 17.1.2024

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet