BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Roskilde Universitet søger en fagligt dygtig og udviklingsorienteret specialkonsulent til data og analyseopgaver
Brænder du for at udvikle universitetet gennem data og analyser? Trives du med varierende opgaver, hvor du både kan anvende dine analytiske og formidlingsmæssige kompetencer? Kan du skabe mening i resultater og samle disse i overskuelige rapporter, analyser og sagsfremstillinger til ledelsen samt præsentere resultaterne for en bred skare af modtagere lige fra den øverste ledelse til medarbejdere? Så kan det være dig, vi leder efter.
Om os
Stillingen er placeret i analyseteamet i sekretariatet Policy & Analyse, som består af tre teams:
- Uddannelsespolitik
- Uddannelsesdata & Analyse
- Uddannelseskvalitet & Kvalitetssikring.
De tre teams i Policy & Analyse arbejder tæt sammen både i det daglige arbejde, og særligt i forbindelse med større uddannelsespolitiske udspil. I den kommende tid står Policy & Analyse overfor store og spændende opgaver som uddannelsesporteføljestyring og den netop indgåede aftale om en reform af universitetsuddannelserne. Her har teamet for Uddannelsesdata & Analyse en helt central rolle i at trække data og udarbejde analyser, der kan indgå i beslutningsoplæg og det videre politiske arbejde. Teamet for Uddannelsesdata & Analyse varetager desuden universitetets centrale analyser om f.eks. dimittenders beskæftigelse og frafald, uddannelsesdata samt nøgletal. Teamets analyser og opgørelser leveres både til rektor, universitetsledelsen og institutledelsen - og resultaterne bruges i alt lige fra beslutningstagning til indlæg til nyhedsmedier. Teamet har en stor berøringsflade rundt om i organisationen og på flere ledelsesniveauer.
Vi tilbyder dig
Roskilde Universitet er en kompleks organisation, og der er et voksende fokus på at anvende og udvikle data og analyser. Teamet er derfor inde i en rivende udvikling.
Vi søger en skarp analytiker, der brænder for at udvikle vores centrale analyser, analysedesigns samt arbejde med større politiske udspil. Som vores kollega vil du blive en del af et velfungerende analyseteam på fem medarbejdere. Du vil være med til at udarbejde spændende analyseopgaver i et tæt samarbejde og med god faglig sparring med de øvrige medarbejdere i teamet og på tværs af Policy & Analyse. I opgaveløsningen vil du få gode muligheder for at bidrage med egne ideer og initiativer samt udvikle analysedesigns mv.
Ud over de nære kolleger i Policy & Analyse får du en bred samarbejdsflade med den øvrige administration og institutterne. I dit arbejde vil du også have kontakt med eksterne instanser f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks Statistik.
Helt konkret kan du se frem til at arbejde med:
- Udvikling af de centrale analyser af uddannelsestatistiske og -politiske problemstillinger
- Udarbejde analysedesigns og de tilhørende analyser
- Præsentationer af analyseresultater til forskellige modtagere
- Formidling og datafremstilling til uddannelsespolitiske dagsordener
- Kvalitetssikring af komplekse dataudtræk og større datasæt samt dokumentation heraf
- Udarbejdelse af nøgletal til Roskilde Universitets kvalitetssikringssystem
- Ledelsesrapportering f.eks. dimensionering af uddannelser eller den strategiske rammekontrakt
- Surveys om f.eks. dimittendbeskæftigelse
Din profil
Vi er på udkig efter en erfaren kollega, som elsker at dykke ned i data, udarbejde analyser samt at tilegne sig og anvende ny viden. Det er vigtigt, at du er drevet af faglig nysgerrighed og er en fremragende teamplayer, som ser samarbejdet som en ubetinget styrke.
Kvalifikationer og kompetencer:
- Vi lægger vægt på, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad, som har givet dig et stærkt metodegrundlag og erfaring med kvantitativ analyse (fx cand.polit, cand.oecon eller cand.scient.soc).
- Du kan formidle komplicerede analyseresultater på en let forståelig måde, i såvel skrift som tale, og udarbejde velskrevne rapporter og sagsfremstillinger.
- Du har kendskab til databaseudtræk og kvalitetssikring af data, registerdata og en interesse for uddannelsesstatistiske problemstillinger.
- Du har erfaring med at opstille analysemodeller, udarbejde analysedesign samt udarbejde større analyser selvstændigt.
- Du har erfaring med statistikprogrammer og kodningsværktøjer – f.eks. stata og SQL.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til visualiseringsværktøjer som fx Power BI.
- Du er struktureret, detaljeorienteret og god til skabe overblik
- Du tilegner dig nemt ny viden – og bruger den på kompetent vis i praksis.
- Du finder det spændende at arbejde med politiske dagsordener og kan navigere i komplekse situationer, hvor du er en aktiv medspiller i forhold til at få opgaverne i hus.
Vi lægger stor vægt på, at du kan tænke strategisk og har erfaring fra en politisk styret organisation.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Policy & Analyse Amalie Gatzwiller på tlf. 6195 1190 eller faglig koordinator Stephanie Bernth Ahrenkiel på tlf. 4674 3292
Vi forventer at holde 1. rundesamtale torsdag den 16. november og 2. rundesamtale onsdag den 22. november.
Vi gør opmærksom på, at der kan indgå en case i forbindelse med rekrutteringen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge din egen arbejdsdag, og med mulighed for optil 2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Du bliver ansat som specialkonsulent i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg.
Tiltrædelse er 1. januar.
Stillingen er placeret i sekretariatet Policy & Analyse, der indgår i afdelingen Uddannelse & Studerende på Roskilde Universitet.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 11. november 2023
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925704