BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vægter du faglighed højt og synes du, at det kunne være spændende at bidrage til behandlingen af somatiske lidelser blandt psykiatriske patienter? Så kan det være, det er dig, vi søger.
Vi søger nemlig 2 speciallæger i almen medicin med interesse for patienter med psykiske lidelser til at varetage overlægestillinger. Du vil komme til at varetage udredning og behandling af somatiske problemstillinger hos patienter indlagt på afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
”Det er en helt særlig – men også meget givende - udfordring at arbejde på den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Her arbejder jeg med det hele menneske i en retspsykiatrisk kontekst. Min viden og erfaring fra almen medicin sættes på prøve i arbejdet med de psykiatriske patienter, som til tider mangler erkendelse af deres somatiske lidelser. Men her er tid til fordybelse og masser af faglig sparring”
- Det fortæller Margit Christensen, der har arbejdet i 6 år som almen mediciner i afdelingen.
Bliv en del af fremtidens psykiatri
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder på et højt fagligt niveau. Vi tilbyder et attraktivt job i en organisation med fokus på tillid, åbenhed og dialog og med store muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri. Vi er optaget af at skabe et sammenhængende PC Sct. Hans, hvor vi arbejder tæt sammen med lægerne i afdeling M om dobbeltdiagnoser.
På PC Sct. Hans har vi også et spændende forskningsmiljø, som vi vil introducere dig til.
Vi sikrer dig en grundig introduktion til jobbet og den organisation, du bliver en del af. Det gør vi i dialog med dig og med afsæt i dine ønsker og behov.
Din rolle og ansvarsområder
Dine opgaver i dag tid vil være at varetage behandling og udredning af somatiske problemstillinger hos patienter indlagt på afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Stillingerne er ledige til besættelse snarest muligt og aftales nærmere ved ansættelsen.
Vi kan også tilbyde en smukt beliggende lægebolig på Toftebakken tæt på centret, som en del af ansættelsen.
Har vi vakt din interesse?
Så send os en ansøgning via linket her på siden. Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås vedhenvendelse til cheflæge Peter W. Jantzen på tlf. 20538430, mandag-fredag mellem kl. 10.00 og 12.00, eller mail: peter.worm.jantzen@regionh.dk
Ansøgningsfristen er den 2. september 2024. Ansættelsessamtaler holdes umiddelbart efter fristens udløb.
Vil du vide mere om din arbejdsplads?
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Sct. Hans www.psykiatri-regionh.dk eller www.psykiatri-scthans.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Lindegårdsparken, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096706