Specialpædagogisk konsulent til styrkelse af børns deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og ledere? Ønsker du at blive del af en dygtig faggruppe med et tværfagligt ophæng? Så er det dig, vi søger!

Om stillingen:

PPR søger en specialpædagogisk konsulent til en stilling på 32-37 timer med opstart d. 15.08.2024, der kan:

  • Vejlede lærere og pædagoger i almen- og specialpædagogisk sammenhæng og er god til at omsætte specialpædagogisk viden og metoder til en konkret og brugbar praksis
  • Gå forrest og skabe følgeskab i forandringsprocesser og samtidig være lyttende og undersøgende ift. erfaringer og perspektiver fra barn, forældre, lærere og pædagoger
  • Skabe sammenhæng mellem pædagogiske indsatser for enkelte børn og det brede klassefællesskab
  • Være løbende nysgerrig på og arbejde med egen funktion og position som konsulent

Som specialpædagogisk konsulent hos os vil du få en fast tilknytning til både almenskoler og specialtilbud. Her vil du sammen med skolens ledelse og pædagogiske personale, samt flerfaglige kolleger fra PPR, være med til at styrke læringsmiljøerne omkring enkelte børn og hele klassefællesskaber.

Hvem er vi:

PPR Roskilde er en tværfaglig afdeling, der rådgiver og vejleder om børns og unges udvikling fra 0 - 18 år. Vi har fokus på at skabe udviklingsmuligheder for børn og unge i samarbejde med forældre og med kommunens skoler og dagtilbud. Målet er gennem en tidlig og koordineret indsats at understøtte børns og unges muligheder for at udvikle sig og for at trives i deres fællesskaber.

Vores organisation består af talehørekonsulenter, psykologer, specialpædagogiske vejledere, specialpædagogiske konsulenter, en administration og et ledelsesteam. Vi er en stor organisation med ca. 80 medarbejdere. Det faglige niveau er højt og ønsket om tværfagligt samarbejde stort. Vi er optaget af at skabe gode muligheder for at lære   sammen og styrke en undersøgende og nysgerrig kultur. 

I Roskilde er PPR organiseret under chefområdet Børn, Unge & PPR. Der er et tæt og koordineret samarbejde med dagtilbuds- og skoleafdelingen, herunder mange tværgående projekter og udviklingsarbejder både på forvaltningsniveau og i praksis.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet lærer gerne med en overbygning som cand. pæd. pæd. psych, kandidat i inklusion, PD i specialpædagogik eller lignende
  • Har erfaring med at vejlede teams i folkeskolen
  • Inddrager barnets stemme og forældrenes perspektiv som en central del i din vejledning
  • Kan justere din tilgang og input til den pædagogiske indsats så din vejledning rammer teamets behov uanset deres aktuelle situation
  • Brænder for at arbejde helt tæt på skolernes pædagogiske og didaktiske praksis
  • Trives med at løse meget forskelligartede opgaver både på egen hånd og i samarbejde med andre

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med mange nye og forskelligartede opgaver. Vi er pt. optaget af at etablere vores let behandlings tilbud til børn og unge i mistrivsel, afprøve AMBIT inspireret praksis ift. de mest udsatte unge og styrke systematikken i indsatser for børn med bekymrende skolefravær.
  • Et fællesskab med 10 omsorgsfulde, lyttende og dygtige specialpædagogiske konsulent kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt
  • Fast tid til sparring i faggruppen, med nærmeste leder og tværfagligt.
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på den fælles opgave løsning.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder for de specialpædagogiske konsulenter Bo Gytkjær Christensen på tlf. 2916 7102.

Eller specialpædagogisk konsulent Mette Hartman Misser på tlf. 2183 3120.

Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse i denne stilling.

Ansøgningsfrist er mandag d. 10. juni 2024.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 19. og mandag d. 24. juni 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e56a1e34)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - PPR, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055784

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet