Stærke sagsbehandlere til værdiansættelse af alle landets ejendomme

Profilbillede
dato

Vil du være med til at understøtte, at boligejere får mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger i de kommende år? Har du interesse for værdiansættelse af ejendomme, og vil du være en del af et engageret og ambitiøst hold, der alle bidrager til det fælles mål; at genopbygge tilliden til de nye ejendomsvurderinger? Så er du måske vores nye kollega til en af vores driftsenheder i Vurderingsstyrelsen, Roskilde.

Nye ejendomsvurderinger – det er ikke let, men vigtigt
I Vurderingsstyrelsen udarbejder vi vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Det er vores fornemmeste opgave at gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og gennemskuelige. Derfor er vi i gang med implementeringen af en ny vurderingslov, et nyt ejendomsvurderingssystem og nye forretningsgange. Det er og bliver en udfordrende, men spændende rejse, som du kan tage del i.

Værdiansættelse af ejendomme
Du kan se frem til at blive en del af en enhed med engagerede kolleger, som er et hold af mange forskellige faglige- og personlige egenskaber, der alle har det til fælles, at vi brænder for at fordybe os i værdiansættelser af ejendomme. Vi har i fællesskab med andre enheder landet over, til opgave at skulle vurdere alle landets ejendomme.

I samarbejde med dine kolleger kan dine opgaver fx blive:

  • forberede og udføre vurderinger af ejerboliger, erhvervsejendomme og land- og skovbrugsejendomme
  • gennemføre klagesagsbehandling og genoptagelsessager
  • formidle vurderinger og besvare henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere.
”Hos os får du en travl hverdag med mange spændende afvekslende opgaver og udfordringer indenfor vurdering af ejendomme, hvor der er rig mulighed for at specialisere sig indenfor specielle ejendomstyper” fremhæver en kollega i en af vores driftsenheder.

Samarbejdende, struktureret og løsningsorienteret
Din tilgang til stillingen kan være mange; du kan have en professionsbachelor i skat eller offentlig administration, være HK uddannet med interesse for lovfortolkning, skøn, tal og formidling eller være jurist. Men du kan absolut også komme fra ejendomsbranchen, f.eks. som ejendomsmægler, den finansielle sektor eller noget helt tredje og derfra have et naturligt indblik i vurdering af ejendomme.

Det vigtigste er, at du har interesse for værdiansættelse af ejendomme. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administration- og sagsbehandlingsopgaver, men vi er også interesseret i dig, der er nyuddannet.

Vi søger dig, der er:

  • god til at samarbejde og forstår vigtigheden af vidensdeling og sparring
  • kvalitetsbevidst i din opgaveløsning
  • forstår vigtigheden af, at vi skal nå vores mål som et team
  • skarp i både skriftlig og mundtlig formidling
  • struktureret og god til at planlægge og prioritere dine opgaver
  • serviceminded og løsningsorienteret.
Vi har en tid med forandringer foran os i forbindelse med implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem, hvor vi også skal sikre en stabil drift. Det er derfor også vigtigt, at du kan holde kursen i de mange forandringer og finder det spændende af være en del af en stor transformation.

Kom med i det gode kollegaskab i en organisation med muligheder
Samarbejde, sparring og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde hos os. Vi hjælper hinanden og har en åben og uformel kommunikation. Det skaber trivsel og gør det sjovt at gå på arbejde.

Du får engagerede kolleger, der har din ryg, når hverdagen kalder på fleksibilitet. Stor hjælpsomhed og ansvarsfølelse er medvirkende til, at vi lykkes med et arbejdsliv i balance.

Vi ser en stor værdi i en faglig bredt sammensat medarbejdergruppe. Du får et stort fagligt udviklingsrum og mulighed for at skabe netværk inden for styrelsen – og i de andre styrelser i Skatteforvaltningen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 20. maj 2024. Samtaler indkaldes løbende med afholdelse den 29. maj, og 3., 5., 6. og 7. juni 2024. Tiltrædelse vil være den 1. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Wiinberg Høvring på telefon 7238 7208 eller funktionsleder Niels Fischer på telefon 7238 9179.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads er placeret på Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job-og-karriere/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet